BMW i5 Touring er lanceret: Specifikationer, billeder og pris

BMWs første helt elektriske stationcar er officiel: BMW i5 Touring. Se specifikationer, mange billeder og forventet pris på BMW i5 Touring.

BMW i5 Touring er lanceret: Specifikationer, billeder og pris

BMW har netop løftet sløret for deres første fuldt elektriske stationcar. Den nye BMW i5 Touring har en rækkevidde op til 560 kilometer, 205 kW lynopladning, op til 601 hestekræfter og 570 liter bagagerum.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Specifikationer på BMW i5 Touring

Hos BMW kan man nu endelig finde en kombination af elbil og stationcar. Den nye i5 Touring er nemlig BMWs første bud på en elektrisk stationcar, der går op imod Nio ET5 Touring og den kommende Volkswagen ID.7 Tourer.

Hvor langt kører BMW i5 Touring på en opladning, hvor hurtigt oplader den, hvor hurtig er den og hvor meget plads er der i den? Det forsøger vi at svare på herunder.

Som man kunne forvente, er BMW i5 Touring identisk med sedanen BMW i5.

Der er mere plads i den nye i5 Touring, sammenlignet med tidligere modeller. Den er 5.060 mm lang, 1.900 mm bred og 1.515 mm høj. Akselafstanden er øget med 20 mm til 2.995 mm.

Det betyder, at der er mere plads på bagsædet og i bagagerummet – det sidste er ekstra vigtigt for en stationcar. Der er 570 liter i bagagerummet, der kan udvides til 1.700 liter. Den trækker op til 1.500 kg på krogen.

Se også: Nyt om kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Batteri og opladning

i5 Touring er udstyret med et batteri på 81,2 kWh, der giver den store bil en rækkevidde op til 560 kilometer. Lynopladning sker ved op til 205 kW, og 10-80 procent tager 30 minutter.

Ved AC-opladning er 11 kW standard, hvilket tager 8,5 timer. 22 kW er dog også en mulighed, hvor en opladning tager lidt over 4 timer.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Ydeevne og motor

Den familievenlige stationcar er en stærk sag. I topmodellen BMW i5 M60 xDrive Touring får man hele 601 hk / 442 kW fordelt på alle fire hjul og et drejningsmoment på 820 Nm.

Den store bil på 2.425 kg (i5 M60 xDrive Touring) ræser fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder og har en tophastighed på 230 km/t (elektronisk begrænset).

Se også: Guide til billigste ladeboks for elbiler

Udstyr og funktioner

Som man kunne forvente af BMW, er der et hav af ekstraudstyr til BMW i5 Touring. Fuld vegansk interiør og sportssæder i Veganza er standard.

Man vil kunne tilkøbe M Sportspakken og M Sportspakke Pro samt M Carbon Exterior-pakken. Blandt ekstraudstyret finder man blandt andet BMW Individual Merino læder i flere tofarvede varianter samt panoramaglastag og Bowers & Wilkins Surround Sound-system med op til 18 højttalere.

Standard er BMWs Curved Display med 12,3 tommer infotainmentskærm og 14,9 tommer førerskærm. Infotainmentsystemet er BMWs nye iDrive i version 9, der opdateres OTA (Over-The-Air). Der er mulighed for at bruge både Apple CarPlay og Android Auto.

Se også: Specifikationer, bedømmelse og pris på BMW i5 Touring

Pris i Danmark på BMW i5 Touring

Hvad er den danske pris på BMW i5 Touring? Basismodellen koster fra 605.000 kroner. Her er et overblik:

  • BMW i5 eDrive40 Touring koster fra 605.000 kroner
  • BMW i5 M60 xDrive Touring koster fra 1.102.000 kroner

Se også: De bedste elbiler i Danmark lige nu

Leasing af BMW i5 Touring

Man kan også lease en BMW i5 Touring. Det koster fra 6.495 kroner med en udbetaling på 40.000 kroner med 15.000 inkluderede kilometer per år.

Der er mange fordele ved at lease en elbil. Elbilmarkedet er under hastig udvikling og der sker hele tiden forbedringer. Ved leasing kan du køre elbil uden bekymringer  om store økonomiske tab. Ved leasing skal du heller ikke bekymre dig om slitage på batteriet, service og du kan lettere skifte til en nyere model. Se flere fordele ved privatleasing af elbil her.

Se også: Se ifs tilbud på elbilforsikring

Billeder af BMW i5 Touring