BMW IX: flagskibs SUV på el med rækkevidde over 600 kilometer

BMW iX er lanceret og det nye flagskib vil rumme teknologi, der vil være helt afgørende for bilproducentens fremtidige line-up af elbiler. Se billeder af BMW iX her.

BMW IX: flagskibs SUV på el med rækkevidde over 600 kilometer

BMW har nu løftet sløret for deres næste elektriske køretøj, iX SUV, der får en rækkevidde på over 600 kilometer. IX er BMW’s teknologiske flagskib, hvilket betyder, at den indeholder flere teknologier, der fremover vil blive brugt i den tyske bilproducents køretøjer.

BMW iX vil være det første køretøj, der har femte generation af producentens eletriske teknologi, som kan tilpasses og justeres, så den kan passe i køretøjer af forskellige størrelser. Det er planen, at BMW iX kommer i produktion i anden halvdel af 2021.

Se også: Nyheder om elbiler og bilteknologi

BMW iX lader hurtigt op

BMW afslørede ikke størrelsen på iXs batteri, men siger, at den vil have en rækkevidde på over 600 kilometer og vil kunne køre 120 kilometer for hver 10 minutters opladning. Batteriet kan oplades fra 10 til 80 procents kapacitet på under 40 minutter og fra nul til 100 procent på 11 timer ved en 11 kW niveau 2-ladestation. De store bil går angiveligt fra 0-100 km/t på under 5 sekunder.

BMW har ikke givet en vejledende pris, men der er visse ligheder med X5 SUV’en, der har en anbefalet pris på 59.400 dollars – dertil skal man lægge de ekstra omkostninger ved batteriproduktion, hvorfor iX nok rammer handlen for 70.000 dollars eller mere.

Læs også: Elbilen er populær: Grønne biler buldrer derudaf

Billeder af BMW iX

Læs også: Elbilen Lucid Air fjerner rækkevidde-angst: 800 km på en opladning

Historiens videre forløb

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/2/2020 blev fortællingen ført videre med en ny vinkel på BMWs 5 og 7-serie skal også elektrificeres – Artiklen kan du læse her her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om BMW..