Europas største: BMW udstyrer elbil med gigantisk batteri
BMW er klar til at sætte det største batteri, der endnu er set i en europæisk elbil, ind i den kommende iX5.
Det massive batteriet får en kapacitet på 141 kWh og produceres på en helt ny fabrik i USA.
Se også: Alle elbiler fra BMW i Danmark
141 kWh og op til 700 kilometers rækkevidde
Batteripakken til den kommende iX5, der bliver BMWs største og mest luksuriøse SUV, indeholder 144 kWh i den amerikanske udgave og 141 kWh i den europæiske variant, hvilket ifølge BMW giver en rækkevidde på op til 845 kilometer.
Cellerne, der er 120 millimeter høje, rummer 30 procent mere brugbar energi end de mindre 95 millimeter celler, man finder i BMW iX3.

På trods af den enorme størrelse kan batteriet lades fra 10 til 80 procent på 22 minutter, takket være 800-volt teknologi og en maksimal ladeeffekt på 460 kW.
Se også: Test og anmeldelser af alle elbiler
300 medarbejdere og 250 robotter
Omkring 300 medarbejdere og 250 robotter skal stå for at samle de avancerede batteripakker, understøttet af teknologier som virtual reality og kunstig intelligens til at fange fejl undervejs i processen.

Cellerne leveres af den japanske batteriproducent AESC, mens selve samlingen foregår ved, at battericellerne klynges sammen, forbindes til køleelementer og svejses sammen med laser, hvorefter hele pakken fyldes med en skum, der hærder og fastholder cellerne som én solid blok.
Se også: Den bedste SUV i forskellige prisklasser
BMW iX5 er en luksuriøs SUV-gigant
BMW iX5 er producentens mest ambitiøse elbil til dato og bygger på mærkets sjette generation af eDrive-teknologi med 800-volt arkitektur.
Den næsten 3 tons tunge SUV bygger videre på designsproget fra den kommende Neue Klasse, med blandt andet elektroniske dørhåndtag og den nye kabine og infotainmentskærm, som vi kender fra de nye iX3 og i3.

Med sine store dimensioner og luksuriøse materialer som glas og skifer i kabinen går iX5 direkte i kødet på tunge konkurrenter som Volvo EX90, Porsche Cayenne Electric og Mercedes-Benz EQS SUV.
Topmodellen lover samtidig op mod 570 hestekræfter og en spurttid fra 0-100 km/t på under fem sekunder.
Se også: Elbiler der er bedst i test
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed