Ny iX3 kan give Audi, Mercedes og Volvo søvnløse nætter

Nye oplysninger afslører en billigere BMW iX3 med over 600 km rækkevidde. Den skarpe pris og fine teknik kan sende chokbølger gennem det elektriske luksussegment.

Ny iX3 kan give Audi, Mercedes og Volvo søvnløse nætter

BMW oplever i øjeblikket en massiv succes med deres første Neue klasse-elbil, SUV’en iX3. Interessen har været så overvældende, at fabrikken har måttet arbejde på højtryk og overtid for at følge med de mange ordrer fra de forventningsfulde elbilkøbere.

Nu er der netop dukket nye informationer om en billigere variant af iX3, der kan gå hen og blive en hovedpine for konkurrenterne.

Se også: Test af ny BMW iX3

Sådan bliver den billigste BMW iX3

Den store efterspørgsel på den nuværende iX3 har understreget, at BMW har ramt en nerve i markedet. Nu tyder alt dog på, at succesen kan vokse yderligere.

Lækkede specifikationer indikerer nemlig, at en ny og mere prisvenlig basismodel, kaldet iX3 eDrive40, er lige om hjørnet.

Selvom der officielt endnu er tale om forventede data, tegner der sig et billede af en bil, der ikke går på kompromis med det vigtigste, selvom prisen bliver lavere.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af BMW iX3

Får 635 km rækkevidde i basismodellen

Den nye variant forventes at blive udstyret med et batteri på 82,6 kWh, hvilket trods den mindre størrelse stadig muliggør en imponerende WLTP-rækkevidde på 635 kilometer.

Ved at benytte en enkelt motor med baghjulstræk og 315 hestekræfter, og veje mindre, opnår bilen en meget høj effektivitet for en bil af denne størrelse.

Den får en acceleration fra 0-100 km/t på kun 5,9 sekunder. Samtidig vil den avancerede 800-volt arkitektur sikre lynhurtig opladning med op til 300 kW, så man kan få 300 kilometers rækkevidde på blot ti minutter.

Se også: Alle elbiler fra BMW i Danmark

Mobilsiden mener: En seriøs hovedpine for konkurrenterne

Hos Mobilsiden.dk vurderer vi, at basismodellen af iX3 vil gøre det svært for alternativer som Audi Q6 e-tron, Mercedes-Benz GLC EQ og Volvo EX60.

Vi forventer en dansk pris omkring 529.900 kroner, hvilket er cirka 70.000 kroner billigere end den nuværende topmodel.

Med denne prissætning får man i BMW’en markant mest rækkevidde for pengene, hvilket er en meget vigtig parameter for køberne i denne prisklasse.

Det vil uden tvivl give de andre luksusmærker en alvorlig hovedpine i kampen om kunderne – måske vi endda komme til at se prisfald, for at holde alternativerne attraktive, men det er ren spekulation herfra.

Se også: De bedste el-SUV’er i Danmark

Hvad er godt og skidt ved en elbil fra BMW?

Hvilke fordele og ulemper er der ved BMWs elbiler? Her kan du se 10 grunde til at købe en elbil fra BMW og her 10 grunde til ikke at købe en elbil fra BMW.

Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Test og anmeldelser af elbiler