BYD vil erobre Europa
BYD, der er Kinas bedst sælgende bilproducent og verdens andenstørste elbilproducent, forventer, at eksport vil udgøre næsten halvdelen af det samlede salg i fremtiden.
Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler
BYD forventer stor eksportfremgang
BYD er på vej til at nå 500.000 udenlandske salg i år, efter at have nået 270.000 i de første syv måneder – hvilket udgør omkring 14 procent af det samlede salg. BYD’s overordnede mål er at sælge cirka 3,6 millioner fuldelektriske og plug-in-hybridbiler i 2024, primært på hjemmemarkedet.
Målet er dog, at der skal eksporteres langt flere elektriske biler til Europa og Sydamerika. BYD satser så meget på eksport, at halvdelen af salget skal ske uden for Kina.
“Vores oversøiske marked vil udgøre en relativt stor del af vores globale salg i fremtiden”, sagde Executive Vice President Stella Li i et interview.
Det betyder, at BYD forventer at eksportere i omegnen af 2 millioner elektriske biler hvert år. Målet om 50 procent globalt salg vil sandsynligvis ikke blive nået før i slutningen af årtiet.
For at nå det globale mål investerer BYD milliarder i produktionsanlæg i Europa, Asien og Sydamerika for at betjene de lokale markeder og omgå de handelsbarrierer, der er opstillet mod kinesiske elbiler.
BYD har en fabrik i Thailand og er ved at opbygge yderligere i Ungarn, Brasilien og Tyrkiet. Virksomheden har forpligtet sig til at bygge en fabrik i Indonesien og er klar til at underskrive en produktionsaftale i Mexico.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Se også: Priser og billeder på kommende elbiler i Danmark
Kan Europa fristes med billige elbiler?
BYD har solgt godt i lande som Brasilien, Israel, Thailand og Australien, men europæiske bilkøbere er fortsat mindre begejstrede for at købe en elbil, hvilket de vestlige bilproducenter også mærker.
Bilmærker som Volkswagen, Mercedes-Benz og flere satser derfor igen på plug-in hybridbiler. BYD derimod er gået all-in på rene elbiler.
BYD har dog en fordel ved at have et meget stort udvalg af elbiler til overkommelige priser. BYD er hertil på vej med elbilen Dolphin Mini, der med en pris omkring 150.000 kr. bliver en af de billigste i Europa. Det er netop de små billige modeller, der skal friste europærerne til at vælge elbilen.
Se også: Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den