Derfor satses der på natrium-ion batterier til elbiler

Batteri- og elbilproducenter ser natrium-ion batterier som det næste store gennembrud. Men hvorfor, og hvilke fordele og ulemper er der ved dette batteri?

Derfor satses der på natrium-ion batterier til elbiler

Det er ikke for sjov, at BYD, verdens andenstørste producent af batterier til elbiler, har investeret 10 milliarder i en fabrik, der udelukkende skal producere natrium-ion batterier. Der er nemlig åbenlyse fordele ved denne batteriteknologi.

Her tager vi et kig på fordele og ulemper ved natrium-ion batterier. Du kan også læse om fordele og ulemper ved LFP-batterier.

Se også: Billig opladning af elbil i hjemmet

Hvad er et natrium-ion batteri?

Der bliver talt meget om Natrium-ion batteriet i denne tid, hvor udviklingen af elbiler og teknologien heri går ekstremt hurtigt. Natrium-ion batterier ses som en udfordrer til Lithium-ion batteriet, der i dag driver de fleste elbiler og gadgets som mobiltelefoner og bærbare computere.

Der bliver forsket og udviklet nye batterier hele tiden, men forskellen ved dem og dette batteri er, at den forventes klar til masseproduktion allerede inden vi går ind i 2024.

Der er oplagte fordele ved Lithium-Ion batterierne, hvorfor de i årevis har været det foretrukne batteri til mange applikationer. Men lige under Lithium i det periodiske system finder man Natrium (Na), der på flere måder minder om Lithium.

Saltbatteri, natrium-ion eller sodium-ion er navne denne batteriteknologi går under.

Men hvad er overhovedet fordelene ved natrium-ion batterier? Og er der nogle ulemper? Det kigger vi nærmere på herunder.

Se også: If frister med lav pris på elbilforsikring

Fordele ved natrium-ion batterier

Hvad er det, der gør disse natrium-ion batterier så interessante? Det er nemlig ikke en længere rækkevidde du skal forvente, hvilket mange nok havde håbet på.

Men der er andre oplagte fordele ved denne batteritype. Den første er, at natrium-ion batteriet er billigere at producere.

Batterier i elbiler er ekstremt kostbare. Kan man få prisen på batterierne ned, vil vi se flere billige elbiler på markedet.

Dét der gør dette batteri billigere er blandt andet, at der ikke anvendes råmaterialer, der er svære at udvinde og dyre. Derfor er natrium-ion batteriet også mere miljøvenligt.

Dertil forventer man også, at disse batterier vil være mere holdbare. Hvilket er en stor fordel til elbiler, da batterierne er meget store og dyre.

Der er flere fordele. Natrium-ion batteri håndterer bedre kulde og er sikrere end Lithium-Ion batterier.

Se også: Årets bedste elbiler? Stem her

Er der ulemper ved natrium-ion batterier?

Der er ulemper ved natrium-ion batterier. Den største er, at de ikke er nær så energitætte som Lithium-batterierne. To batterier af hver type på samme størrelse vil altså ikke indeholde den samme mængde energi.

En anden ulempe er, at natrium-ion batterier ikke kan oplades så hurtigt.

Hvornår kommer der elbiler med natrium-ion batterier?

Flere producenter er i gang med udviklingen af natrium-ion batterier. Svenske Northvolt har netop fremvist deres natrium-ion batteri. CATL, der er verdens største batteriproducent, annoncerede i april, at de snart var klar med første elbil med Na-ion-batteri. Der er dog ikke sket nogen fremskridt siden da.

Elbilen BYD Seagull blev rygtet til at blive den første elbil med et natrium-ion batteri, men kom i stedet med BYDs eget Blade LFP-batteri.

Der er dog ingen tvivl om, at elbiler med disse nye natrium-ion batterier er lige på trapperne. Vi forventer at se de første lanceret i 2024.

Se også: Kommende elbiler