De veluddannede og velhavende køber flest elbiler

Nyeste tal fra Danmark statistik viser, at det primært er det veluddannede og velhavende familier, der køber elbiler. Andelen af el- og plug-in hybridbiler stiger.

De veluddannede og velhavende køber flest elbiler

Skal man vælge fossil, hybrid eller elbil? Mange står i det valg, hvor elbilerne og plug-in hybrider taber i antal, men viser den største fremgang. De nyeste tal fra Danmark Statestik viser nemlig, at de rene elbiler og plug-in hybrider på et år er gået frem med 176 procent, men benzin- og dieselbiler er gået tilbage. De rene elbiler er dog mest populære blandt de veluddannede og velhavende.

I perioden januar 2020 til august 2021 er der blevet indregistreret 199.132 biler ialt, hvoraf 152.516 var fossilbiler og kun 46.616 var elbiler og plug-in hybrid. Det er stadig plug-in hybriden, der er den mest populære af de to.

Samlet set er bilsalget gået tilbage i august, hvor der blev solgt 1,3 procent færre end i juli.

Læs også: VW ID.Life er en billigere elbil med spillekonsol

Sådan ser bilkøberne ud

Som det tydeligt fremgår af tallene, så sælges der langt flere fossilbiler. Men samtidig er det fossilbilerne, der går tilbage, mens interessen for hybrid- og elbiler er stærkt stigende. Elbilerne går nemlig frem med 176 procent og hybrid med 203 procent, mens benzin og diesel går tilbage med 16,6 procent. I august udgjorde elbilerne og pluginhybriderne 41 procent af de nye biler mod 20 procent for et år siden.

Ifølge Danmark Statistik er størstedelen af køber af elbiler velhavende og veluddannede. 62 procent af køberne af elbiler bor i parcelhus, 54 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse og 70 procent har en indkomst blandt de 25 procent højeste i landet.

Kigger man derimod på plug-in hybridbiler og fossilbiler, så ser det lidt anderledes ud. Blandt køberne af fossilbiler bor 46 procent i parcelhus, 54 procent har en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse og 35 procent er lønmodtagere på mellem- og grundniveau.

Læs også: Nordens største messe for elbiler kommer til Danmark

Flere elbiler på vej

Det kunne tyde på, at elbilerne stadig er for dyre, hvorfor de fleste bilkøbere stadig foretrækker fossilbilerne. Der er dog et større udvalg af elbiler på vej, som forventes at blive billigere. Men som det ser ud lige nu, så er elbilerne ikke tilgængelige for alle bilkøbere.