Ekstreme leveringstider på elbiler – hvad kan du gøre?

Der er lige nu lange ventetider på nye elbiler, som kun ser ud til at blive værre. Vil du gerne have en elbil hurtigst muligt, er her et nogle gode tips.

Er du også blevet ramt af de lange leveringstider, der lige nu er på de fleste elbiler og leder efter en udvej? Vi giver her nogle gode tips, når du gerne vil have din grønne bil hurtigst muligt.

Denne artikel er baseret på denne uges Fokus-video, der publiceres på Youtube. Videoen kan ses øverst i denne artikel. Her snakker vi udover ekstrem leveringstid på elbiler om powerbanks til sommeren, nyeste flagskibstelefoner og vi svarer på seernes gode spørgsmål.

Vi sætter også gang i en ny konkurrence, hvor man kan vinde OnePlus Buds Z2 til en værdi på 849 kroner.

Se også: Teknofil på Youtube

Kan man undgå lang leveringstid på elbil?

Der opleves på grund af chip- og komponentmangel meget længere leveringstider på elbiler. Danmarks mest populære elbil, Tesla Model 3, kan, hvis man bestiller nu, først leveres til februar 2023. Ventetider som disse er ikke uhørte hos andre bilmærker, for alle er ramt på den ene eller anden måde.

Og skal man tro på folk fra branchen, er det langt fra slut lige forløbigt. Faktisk bliver det kun værre, når også manglen på lithium til elbilbatterierne rammer for alvor.

Mangel på lithiumbatterier vil opstå inden for udvinding af råmaterialer, forarbejdning af dem og i produktionen af selve battericellerne, hvilket vil blive en af de største forhindringer i bilproducenternes forsøg på at øge salget af elbiler i løbet af det næste årti.

R.J. Scaringe, der er direktør i elbilstartuppen Rivian, har i et interview med Wall Street Journal fortalt, at ”halvledere er en lille forsmag på det, vi kommer til at mærke på battericeller i løbet af de næste to årtier”.

Teslas administrerende direktør fortæller om lithium er ”steget til vanvittige niveauer”, og at Tesla ”måske bliver nødt til at gå direkte ind i minedrift og raffinering i stor skala.”

Læs også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022

Hvad er dine muligheder?

Er der noget du som forbruger kan gøre, hvis du gerne vil have en elbil hurtigere? Der er nogle enkelte tips, som vi kan give videre, men for de fleste betyder det, at de skal gå lidt på kompromis. Læs med her:

Prækonfigurerede elbiler: Nogle forhandlere ligger inde med elbiler, der allerede er konfigureret – altså en bestemt udstyrsmodel – som man kan få leveret hurtigere. Spørg den enkelte forhandler hvilke biler de (måske) har hjemme.

Vælg model med kortest leveringstid: På samme elbil kan der være stor forskel i leveringstid efter model. Der kan for eksempel være forskel på modeller med enkelt- eller dobbelt elektrisk motor. Er det svært at vente på modellen du helst vil have, kan du vælge at gå lidt på kompromis.

Leasing af elbil: Nogle leasingvirksomheder har forlængst bestilt et bestemt antal elbiler hjem. Derfor kan de ofte tilbyde kortere leveringtid eller nogle gange have nogle klar til levering.

Køb brugt elbil: Der er overordentlig få brugte elbiler, medmindre du vil købe ældre modeller med kortere rækkevidde. Der er typisk meget lidt, eller faktisk ingen, penge er at spare på at købe brugt lige nu – og vi har set flere eksempler på elbiler, der faktisk sælges til en højere brugtpris end nypris. Til gengæld undgår man de lange leveringstider.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den