Hvilke elbiler har de bedste førerassistentsystemer?

Der er stor forskel på, hvor gode elbiler er til at overtage styringen på vejene. Se alle elbiler med de bedste førerassistentsystemer (ADAS) ifølge Euro NCAP.

Hvilke elbiler har de bedste førerassistentsystemer?

En elbil er ikke bare en elbil. De fås i et væld af forskellige prisklasser og kvaliteter, og særligt kvaliteten af førerassistentsystemerne (ADAS) adskiller bilerne fra hinanden.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Hvordan tester Euro NCAP førerassistentsystemer?

Ud over at teste sikkerheden i elbiler tester EuroNCAP også kvaliteten af førerassistentsystemerne (ADAS). Euro NCAP ser på tre ting, når de tester bilers førerassistentsystemer:

  1. Driver Engagement: Hvor godt elbilen holder føreren aktiv og opmærksom.
  2. Vehicle Assistance: Hvor godt elbilen selv kan hjælpe med at holde fart og følge vejen (f.eks. adaptiv fartpilot og vognbanecentrering).
  3. Nødsikkerhedssystem: Hvor godt elbilen reagerer, hvis føreren ikke griber ind i en kritisk situation.

De første to områder sammenlignes, og det dårligste af dem tæller i vurderingen (kaldet Assistance Competence). Det er for at sikre, at systemet både hjælper og holder føreren aktiv – det ene nytter ikke uden det andet. Denne laveste bedømmelse lægges derefter sammen med bedømmelsen for nødsikkerhedssystem og giver en samlet vurdering.

Elbilerne bliver derefter placeret i én af fire kategorier:

  • Grundlæggende: Kun grundlæggende hjælp i simple situationer. Få funktioner og begrænsede nødsikkerhedssystemer.
  • Moderat: Rimelig hjælp i simple situationer og lidt bedre nødsikkerhedssystemer.
  • God: God hjælp i de fleste situationer, ekstra funktioner og gode nødsikkerhedssystemer.
  • Meget god: Avancerede systemer, høj sikkerhed og aktiv støtte til føreren – selv i svære situationer.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Hvilke elbiler har de bedste førerassistentsystemer?

Nedenfor kan du se de elbiler, der ifølge Euro NCAP har de bedste førerassistentsystemer:

Volvo EX30 skuffer på sikkerheden. Dens Pilot Assist-system kritiseres for uklare advarsler og for at vise vigtige oplysninger på infotainmentskærmen, da bilen mangler en førerskærm. Det kræver, at føreren må kigge væk fra vejen. Systemet forbliver aktivt, selvom føreren ignorerer advarsler, hvilket Euro NCAP kalder direkte usikkert. Volvo EX30 får den samlede vurdering “Moderat”.

Også Tesla Model S får en moderat bedømmelse. Autopilot-navnet og markedsføringen af systemet antyder et fuldt automatiseret system, hvilket Euro NCAP finder misvisende. Systemet modarbejder førerens styring og slår fra, når føreren foretager korrektioner. Trods 94  procent i Safety Backup scorer Model S kun 30 procent i Assistance Competence.

Til gengæld får Renault 5 E-Tech Electric, Kia EV3 og Toyota bZ4X topkarakteren “Meget god”. Det viser, at effektive førerassistentsystemer ikke behøver at koste dyrt.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Perspektivering

Førerassistenters kvalitet er en af mange vigtige områder at kigge på, når man vælger ny elbil. Vi vil kraftige anbefale også at orientere dig i, hvor høj generel sikkerhed de forskellige elbiler har. Se de sikreste elbiler på markedet.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
Refusion af elafgift til elbil: Se satser, regler og hvordan i 2025
Nyheder om elbilteknologi
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
De billigste elbiler i Danmark