Mercedes udvikler lak med solceller til elbiler
Mercedes-Benz har fremvist for en helt ny teknologi, der kan gøre køreturen i elbil endnu billigere og give længere rækkevidde.
En “fotovoltaisk pasta” under udvikling kan forvandle almindelige bilpaneler til solpaneler.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Kan give op til 20.000 km om året
En bil dækket af solpaneler, der udelukkende kører på energi fra solen? Det er ikke ren fantasi, men derimod en teknologi, som Mercedes aktivt arbejder på.
Mercedes-Benz siger, at de er ved at udvikle en solcellelak, som vil gøre det muligt få strøm til den daglige kørsel uden nogensinde at tilslutte elbilen til en ladestander.
Den tyske bilproducent præsenterede ideen i sidste uge under en fremvisning af fremtidig teknologi på sit R&D-center i Sindelfingen, Tyskland.
Se også: Nyeste test og anmeldelser af elbiler
Det fotovoltaiske materiale starter som en pasta og påføres karrosseripaneler i et lag, der kun er 5 mikrometer tykt – tyndere end et menneskehår.
Hvis alle karrosseripaneler på en mellemstor SUV dækkes med materialet, vil det skabe 118 kvadratmeter overflade med solceller.
Mercedes hævder, at det vil gøre det muligt, at indsamle energi nok til at køre op til 20.000 km om året.
Teknologien er stadig på udviklingsstadiet og man ved derfor ikke, om denne solmaling kommer i produktion og om det nogensinde kommer.
Se også: Udvalget af premium elbiler i Danmark
Perspektivering
Det lyder som en spændende teknologi, men giver det overhovedet mening? I nogle områder med meget sollys kan solcellelakken måske give mening, men i et land som Danmark skal man ikke forvente mere end 7.500 km, oplyser Mercedes-Benz.
Dertil skal man jo nok forvente, at en billak som denne vil være meget dyr. Og hvad sker der, når der kommer skader på bilen? Det er sandsynligvis ikke noget det nærmeste bilværksted kan reparere. Og hvad med holdbarheden?
Mange spørgsmål melder sig, men vi elsker at se Mercedes lege med spændende nye teknologier som disse.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026
Vi anbefaler:
Guide til opladning med ladeboks
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den