Elon Musk vil have højere afgifter på kinesiske elbiler

Elon Musk mener, at kinesiske elbilproducenter "stort set vil smadre" de fleste konkurrenter, hvis ikke der bliver oprettet handelsbarrierer.

Elon Musk vil have højere afgifter på kinesiske elbiler

Selv om de er i direkte og benhård konkurrence med hans eget firma, mener Elon, at kinesiske elbilproducenter har potentiale til at få “betydelig” succes uden for Kina.

“De kinesiske bilfirmaer er de mest konkurrencedygtige bilfirmaer i verden. Så jeg tror, at de vil få stor succes uden for Kina afhængigt af, hvilke toldsatser eller handelsbarrierer der indføres,” sagde Musk i forbindelse af offentliggørelsen af Teslas regnskab onsdag.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Teslas elbiler

Handelsbarrierer mod kinesiske producenter er nødvendige

Han mener, at konkurrencen fra de kinesiske virksomheder er så hård, at det kun vil være muligt at konkurrere med dem, hvis der indføres handelsbarrierer i form af told eller afgifter på elbiler fra det kinesiske marked.

“Helt ærligt tror jeg, at hvis der ikke etableres handelsbarrierer, vil de stort set nedbryde de fleste andre virksomheder i verden.”, siger Elon Musk.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet

EU forventer fordobling frem til 2025

Elon Musk forventer, at kinesiske elbiler vil udgøre en stadig stigende del af det globale elbilmarked. Og han er ikke den eneste.

Ifølge EU udgør salget af kinesiske elbiler 8 procent af markedet i EU, og i 2025 kan tallet være næsten fordoblet til 15 procent. Så Tesla konkurrerer lige nu med producenter som Xpeng, SAIC, NIO og BYD på det europæiske marked.

EU mener, at den eksplosive vækst er mulig, fordi kinesiske elbilproducenter modtager massiv statsstøtte i et omfang, der gør det svært for andre at følge med. EU gik sidste år i gang med at undersøge omfanget af kinesisk statsstøtte til producenterne.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, men når resultatet foreligger, vil EU overveje højere toldsatser på kinesiske elbiler. Og lige nu ekspanderer kinesiske producenter ret så aggressivt i Europa.

Uanset hvad EU vælger at gøre i den nærmeste fremtid, er der i hvert fald ingen tvivl om, at vi kan forvente at se flere kinesisk producerede elbiler på vejene i de kommende år.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026? Se dem alle her
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje