Dansk elbilpremiere i sigte: Deres hidtil største satsning

Hyundai gør klar til en dansk lancering af en ny elbil, der er en elbil skræddersyet til det danske marked. IONIQ 3 tegner til at blive Hyundais hidtil vigtigste elbil.

Dansk elbilpremiere i sigte: Deres hidtil største satsning

I Danmark gør Hyundai nu plads på deres hjemmeside til deres mest ambitiøse elbil til dato. Ioniq 3 lander snart som et alternativ til nogle af danskernes favorit-elbiler, men et es eller to i ærmet.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

IONIQ 3: Skræddersyet til de europæiske behov

Spændingen stiger på Hyundais danske hjemmeside, hvor producenten nu gør klar til at afsløre alle detaljerne om deres næste store hit, Ioniq 3.

Der er tale om en hatchback, som vi første gang stiftede bekendtskab med som konceptbilen Concept THREE. Den officielle verdenspremiere finder sted under Milan Design Week i april 2026, og forventningerne til modellen er enorme hos den europæiske ledelse.

Xavier Martinet, der er President og administrerende for Hyundai Motor Europe, lægger ikke skjul på, at denne model er skabt med et helt specifikt fokus på vores marked.

Han forklarer, at den nye elektriske satsning er “…exactly what European customers want.”

Det understreger Hyundais ønske om at ramme plet med en bil, der kombinerer kompakt design med masser af plads og teknologi, alt sammen til en pris, der er til at betale, og som passer til de danske og europæiske familiers behov.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Hyundai Danmark gør klar til den store afsløring.

Se også: Se hvilke elbiler der klarer sig bedst i test

IONIQ 3 har et es eller to i ærmet

Det, der for alvor gør Ioniq 3 til en gamechanger, er kombinationen af lang rækkevidde og ny brugervenlig teknologi.

Den bliver udstyret med et massivt batteri på 81,4 kWh, hvilket forventes at give en rækkevidde på op mod 630 kilometer, er vores forventning. Den kan derfor slå konkurrenterne på rækkevidde, hvilket er noget danskerne stadig prioriterer højt.

Dertil kan Hyundai Ioniq 3 blive den første elbil herhjemme med det helt nye Apple CarPlay Ultra. Dette system er et massivt spring fremad, da det overtager styringen af samtlige skærme i bilen, inklusive instrumentbrættet bag rattet, med Apples brugervenlige software til biler. Føreren kan dermed styre alt fra klimaanlæg og radio til sædevarme direkte gennem Apples velkendte interface. Det giver en helt unik digital brugeroplevelse, som sammen med den lange rækkevidde gør Ioniq 3 til en af årets mest interessante nyheder på teknologifronten.

Det placerer den direkte i førerfeltet over for konkurrenter som Volkswagen ID.3, Cupra Born og Volvo EX30, men med en forventet dansk startpris på omkring 235.000 kroner. For at holde prisen nede og sikre hurtig levering, vil bilen blive produceret på mærkets moderne fabrik i Tyrkiet.

Hyundai har ikke meldt en specifik dato ud for lanceringen, men vores bud er, at det bliver den 20. april.

Se også: Elbiler med længst rækkevidde i forhold til prisen

Vi anbefaler:
Se alle elbiler fra Hyundai
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Hvad koster Danmarks billigste elbil?