Hyundai sætter elbilerne Ioniq 5 og Kona Electric på pause – igen

For anden gang på to måneder har Hyundai midlertidigt stoppet produktionen af to elbiler, SUV’erne Ioniq 5 og Kona Electric, på grund af faldende efterspørgsel på elbiler.

Hyundai sætter elbilerne Ioniq 5 og Kona Electric på pause – igen

Produktionen af de to elbiler bliver ifølge det sydkoreanske medie Yonhap indstillet på produktionslinje 12 på Hyundais sydkoreanske fabrik Ulsan Plant 1 fra den 24. april for at justere produktionen til en lavere efterspørgsel på elbilerne i Europa, Canada og USA.

Hyundai gjorde præcis det samme fra 24. til 28. februar på grund af lavere efterspørgsel i Sydkorea.

I 2024 solgte Hyundai 16.600 eksemplarer af Ioniq 5 i Sydkorea, men i januar måned blev der kun solgt 75 eksemplarer. Det er langt under forventningerne, hvilket har fået Hyundai til at indføre rabatter for at øge efterspørgslen.

Se også: Alle elbiler fra Hyundai i Danmark

Faldende interesse for elbiler og politisk usikkerhed

Ifølge sydkoranske brancheeksperter er årsagen til den nødvendige pause i produktionen en kombination af den faldende interesse for elbiler og politisk usikkerhed i USA.

I Danmark går det væsentligt bedre for Hyundai, som solgte 1.288 elbiler i 1. kvartal 2025 mod kun 586 i 1. kvartal 2024 – en flot fremgang på 120 procent. Danmark er dog et meget lille marked for Hyundai. Hyundai Ioniq 5 og Kona Electric på det danske marked produceres i henholdsvis Sydkorea og Tjekkiet.

I 1. kvartal 2025 var Hyundai Danmarks 9. største elbilmærke, og i hele 2024 endte Hyundai som nummer 13. Se flere tal om elbiler på Mobilsidens statistikside.

Se også: Se Hyundais udvalg af elbiler

Alternativer til Hyundais elbiler

Hyundai Ioniq 5 er en af de elbiler, der var med til at kickstarte elbilbølgen i Danmark. Den er en SUV i mellemklassen, som får bedømmelsen 85/100, og som koster fra 289.995 kr. Blandt de bedste alternativer til Hyundai Ioniq 5 er familiebiler som:

  1. Xpeng G6: Pris fra 299.900 kr. Bedømmelse: 90/100 (uovertruffen)
  2. Kia EV6: Pris fra 324.900 kr. Bedømmelse: 87/100 (fremragende)
  3. Renault Scenic E-Tech Electric: Pris fra 269.990 kr. Bedømmelse: 83/100 (virkelig god)

Hyundai Kona Electric er en billigere og mindre SUV i bybilklassen, som får bedømmelsen 75/100 og koster fra 234.995 kr. Bedste alternativer til Hyundai Kona Electric er små familievenlige SUV’er som:

  • Volvo EX30: Pris fra 265.100 kr. Bedømmelse: 83/100 (virkelig god)
  • Kia EV3: Pris fra 269.900 kr. Bedømmelse: 81/100 (virkelig god)
  • BYD Atto 2: Pris fra 219.995 kr. Bedømmelse: 75/100 (god)

Vi anbefaler:
Se priser på alle SUV’er
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027