Hyundai viser ny Ioniq 6 N frem

Den kommende Hyundai Ioniq 6 N høj ydeevne, virtuelle gearskift og sportsligt design – og sigter direkte efter konkurrenter som Tesla Model 3 Performance.

Hyundai viser ny Ioniq 6 N frem

Hyundai viser for første gang den kommende Ioniq 6 N, der bliver en sedan med en spændende kombination af plads og sport, frem på billeder.

Se også: Alle elbiler fra Hyundai i Danmark

Hyundai Ioniq 6 N lanceres i juli

Hyundai har offentliggjort de første teaserbilleder af Ioniq 6 N, der er baseret på den nye Ioniq 6. Ioniq 6 N er en højtydende elektrisk sedan, der bliver søstermodel til Ioniq 5 N.

De netop afslørede billeder afslører blandt andet en markant bagvinge, bredere skærme og sporty fælge – alt sammen designet med performance i fokus.

Designet er yderligere kendetegnet ved pixel-inspirerede baglygter og særlige lyspunkter på bagklappen. Hyundai lægger vægt på tre nøgleelementer i køreoplevelsen: “Corner Rascal”, “Everyday Sports Car” og “Racetrack Capability” – med førstnævnte som det mest iøjnefaldende, der skal forstås som en sjov, livlig og adræt bil med sportslige køregenskaber.

Der er endnu ingen officielle specifikationer, men det forventes, at Ioniq 6 N får samme drivlinje som Ioniq 5 N: 478 kW (650 hk) og firehjulstræk. Den ventes også at overtage Hyundai Ioniq 5 N’s virtuelle gearskift, som simulerer oplevelsen af at køre med manuel gearkasse.

Med sin kombination af rå elektrisk kraft, avanceret teknik og sporty design, men samtidig komfort, plads og lang rækkevidde bliver Ioniq 6 N en skarp konkurrent til Tesla Model 3 Performance.

Se også: Rygter, specifikationer og billeder af Hyundai Ioniq 6 N

Alternativer til Hyundai Ioniq 6 N

Vi ser meget frem til lanceringen af den nye Hyundai Ioniq 6. Den nuværende Ioniq 6 er blandt vores favoritter og en topscorer på Elbilmatch. Læs test af Hyundai Ioniq 6 her.

Hvor Hyundai Ioniq 5 N er et alternativ til sportslige SUV’er, er Hyundai Ioniq 6 N et alternativ til sportslige sedaner, som Tesla Model 3 Performance, Polestar 2 Performance og BMW i4 M50.

Vi anbefaler:
Hyundai elbiler = kvalitet, komfort og køreegenskaber
Test og anmeldelser af elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvilke elbiler er Bedst i Test?