Pris på Hyundai IONIQ 5 Long Range med 507 km rækkevidde

Hyundai IONIQ 5 er på vej i en Long Range-variant med større batteri, der giver helt op til 507 km på en opladning - se pris på på den her.

Pris på Hyundai IONIQ 5 Long Range med 507 km rækkevidde

Den populære og anmelderroste Hyundai IONIQ 5 er på vej i en ny udgave, der byder på lidt længere rækkevidde. Hyundai IONIQ 5 Long Range koster lidt mere, men kører op til 507 kilometer på en opladning – se pris på den her.

Læs også: IONIQ 7 – stor fuldelektrisk SUV på vej fra Hyundai

Hyundai IONIQ 5 får større batteri

I starten af december fik IONIQ 5 den fornemme titel som Årets Bil 2022, hvor den vandt over biler som Polestar 2, Kia EV6 og Audi Q4 e-tron. Nu er der nyt fra Hyundai og deres rummelige elbil, som inden længe får en (mindre) opgradering.

På vej er nemlig en såkaldt Long Range-variant, der byder på en batteriopgradering. Indtil nu er IONIQ 5 blevet leveret med enten 58- eller 72,6 kWh-batteri, hvor sidstnævnte udgår og erstattes af et 77,4 kWh-batteri, der giver den længere rækkevidde.

Rækkevidden, der tidligere var på maksimum 481 kilometer, er derfor nu steget til 507 kilometer i Long Range-udgaven.

Se også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022

Hyundai IONIQ 5
Hyundai IONIQ 5 får større batteri med op til 507 km rækkevidde.

Hvad koster Hyundai IONIQ 5 Long Range?

Da Hyundai løftede sløret for IONIQ 5 kostede den fra 319.995 kroner for Essential. Nu er prisen på den billigste model oppe på 329.995 kroner for den billigste model med 58 kWh-batteri. Essential med 77,4 kWh-batteri koster 354.995 kroner – altså en merpris på 25.000 kroner for 123 km ekstra rækkevidde.

IONIQ 5 med 507 km rækkevidde kommer også i en Advanced-variant til 389.995 kroner samt en Ultimate til 414.995 kroner. Alle modeller med denne rækkevidde har 229 hk.

Performance-udgaven med 325 hk, firehjulstræk og det store batteri koster fra 414.995 kroner. Her er rækkevidden dog ikke på 507 km, men 485 km.

Se også: De billigste elbiler i Danmark – her er udvalget