Jeep Compass lanceres snart som elbil
Jeep er snart klar til at præsentere deres næste elbil, der bærer det velkendte navn Compass.
Se også: Alle elbiler fra Jeep
Ny elbil på trapperne fra Jeep
Jeep Compass, der er en kompakt SUV med fem siddepladser er på vej som ren elbil.
Jeep vil snart løfte sløret for Compass, men billeder af bilen er allerede lækket på nettet. Den nye model kommer i flere versioner – blandt andet som elbil, hybrid og plug-in hybrid – og nogle udgaver får firehjulstræk.
Jeep Compass er bygget på samme STLA Medium platform som Peugeot E-3008, Peugeot E-5008 og Opel Grandland.
Den vil blive tilbudt i to forskellige batteristørrelser, hvor det store batteri giver op til 700 km rækkevidde i førnævnte biler.
Er Jeep-designet nok?
Designet er stadig klassisk Jeep med den velkendte grill, men med moderne detaljer som LED-lygter og en lysstribe bagpå. Billeder viser også et nyt interiør med både skærm og fysiske knapper.
Den bliver en konkurrent til andre kompakte SUV’er som Skoda Elroq, Kia EV3 og BYD Atto 3. Jeep har ikke haft den store succes med deres elbil herhjemme, Jeep Avenger, på trods af prisnedsættelser. Den nye Compass ser dog mere lovende ud.
Compass skal bygges i både Italien og Brasilien.
Pris på Jeep Compass?
Priserne er ikke offentliggjort endnu, men Jeep lover, at den bliver en forholdsvis billig elektrisk SUV.
Vi forventer, at den vil få en pris omkring 300.000 kr.
Se også: Priser på de billigste elbiler i Danmark
Alternativer til Jeep Compass
Jeep Compass ser lovende ud, men der vil uden tvivl møde den hård konkurrence. En kompakt SUV i mellemklassen til en skarp pris? Den har vi hørt før. Spørgsmålet er om Jeep Compass kan skille sig nok ud fra mængden.
De bedste alternativer til Jeep Compass bliver sandsynligvis Skoda Elroq, Kia EV3 og BYD Atto 3.
Vi anbefaler:
Se alle SUV’er i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvilke elbiler er Bedst i Test?