Vildt leasingtilbud på SUV’en Kia EV6 – sjældent set billigere
Kia har annonceret et nyt tilbud på privatleasing af SUV’en og familiebilen EV6, som er et af de bedste leasingtilbud i lang tid.
Der er tale om 2024-lagermodeller af EV6 i Long Range RWD-varianten med en rækkevidde på op til 528 km.
Leasingpriserne starter ved kun 2.995 kr./md. i ydelse og en udbetaling på 9.995 kr. Det giver en samlet pris efter 36 måneder på kun 114.815 kr.
Men du kan faktisk bringe den samlede pris markant ned ved at hæve udbetalingen til enten 19.995 kr. eller 29.995 kr. mod en lavere månedlig ydelse. Se alle leasingpriser på Kia EV6 Long Range RWD nedenfor:
Udbetaling | Månedlig ydelse | Binding (12 mdr.) | Samlet pris (36 mdr.) |
9.995 kr. | 2.995 kr. | 62.935 kr. | 114.815 kr. |
19.995 kr. | 2.495 kr. | 58.435 kr. | 108.815 kr. |
29.995 kr. | 1.995 kr. | 54.935 kr. | 102.815 kr. |
Der er 10.000 km om året inkluderet i aftalen, og 5.000 km ekstra om året kan tilkøbes for 350 kr./md.
Tilbuddet gælder kun, så længe lager haves.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Kia EV6
Masser af udstyr
Kia EV6 er bygget på en 800 volt elbilplatform, som muliggør hurtig opladning fra 10-80 % på kun 18 minutter. Og så kører den fremragende. Infotainmentsystemet er Kias eget, og der er understøttelse Android Auto og Apple CarPlay.
Den aktuelle model har et 2-zonet klimaanlæg, adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse samt udvidet vejbaneassistent. Der er også bakkamera, skiltegenkendelse, trådløs opladning af mobil, regnsensor, automatisk fjernlysassistent, forvarmning af højvoltsbatteriet.
Alt i alt får du et yderst fornuftigt udvalg af udstyr taget den ekstremt lave leasingpris i betragtning.
Og med en rækkevidde på 528 km og et stort bagagerum på 490 liter samt et frunk på 52 liter er der masser af opbevaringsplads – perfekt som familiebil.
Kia EV6 Long Range med baghjulstræk yder 168 kW (228 hk) og har et drejningsmoment på 350 Nm, og en acceleration fra 0-100 km/t tager 7,3 sek.
Se også: De bedste SUV’er på markedet
Alternativer til Kia EV6
Med en bedømmelse på 87/100 (fremragende) er Kia E6 en en et de bedste familiebiler på markedet. Den er en SUV i mellemklassen, der i den nye 2025-udgave koster fra 324.900 kr. Den konkurrerer imod et stærkt felt af lignende familievenlige SUV’er i mellemklassen. Blandt de bedste alternativer til Kia EV6 er:
- Hyundai Ioniq 5: Pris fra 289.995 kr. Bedømmelse: 85/100 (fremragende)
- Renault Scenic E-Tech Electric: Pris fra 269.990 kr. Bedømmelse: 83/100 (virkelig god)
- Skoda Enyaq: Pris fra 299.995. Bedømmelse: 83/100 (virkelig god)
Vil du se flere gode leasingtilbud? Se de fem bedste tilbud på leasing af elbiler. Alle fem elbiler er dog væsentligt dyrere at privatlease end Kia EV6.
Vi anbefaler:
Alle elbiler i mellemklassen
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler 2025, 2026 og 2027