Kinesiske elbilmærker investerer mere i teknologi end Tesla

Kinesiske elbilproducenter bruger flere penge på forskning og udvikling end Tesla og traditionelle bilproducenter.

Kinesiske elbilmærker investerer mere i teknologi end Tesla

En ny undersøgelse afslører, at kinesiske elbilproducenter brugere flere ressourcer på udvikling af ny teknologi of softwaere end Tesla og traditionelle bilproducenter. Specielt selvkørende teknologi og underholdning i bilerne prioriteres højt.

Se også: Disse nye elektriske biler kommer i 2024, 2025 og 2026

Fart på udviklingen hos kinesiske elbilproducenter

Kinesiske elbilmærker bruger mere på forskning i forhold til salget end Tesla, afslører en analyse fra CNBC, der er baseret på bilproducenternes indtjening i første kvartal af 2024.

Det er en nødvendig strategi for at overleve på Kinas benhårde bilmarked, som er verdens største. Nye energikøretøjer (NEV), som omfatter både batteri- og hybriddrevne biler, er vokset hurtigt til mere end 40 % af det samlede salg i Kina.

Mange kinesiske bilproducenter bruger allerede lige så meget eller mere end deres globale konkurrenter på forskning og udvikling i procent af omsætningen, hvilket er en betydelig stigning i forhold til for mange år siden.

Elbilproducenten Nio indtog førstepladsen og brugte næsten 29 % af omsætningen i årets første tre måneder på forskning og udvikling. Det er langt højere end Teslas andel på 5,4 % i første kvartal og 4,2 % i andet kvartal. Xpeng brugte 20 % i første kvartal på forskning og udvikling, mens Zeekr – der er en del af Geely – brugte 13 procent.

Andelen hos Li Auto var på 11%, men stadig mere end dobbelt så meget som Tesla. Li Auto skiller sig ud fra mængden med deres fokus på EREV-modeller (Extended Range Electric Vehicle), der er ekstremt populære i hjemlandet. Kort forklaret har EREV-biler typisk små forbrændingsmotorer, der driver en elektrisk generator, som forsyner de elektriske batterier og motoren med elektricitet. Det giver bilerne en ekstremt langt rækkevidde.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Reklame for Li Auto, der viser det store fokus på teknologi i bilerne.

BYD brugte, hvad der svarer til 1,47 milliarder dollars på forskning i første kvartal, eller 8,5 % af omsætningen. Det er mere end Teslas udgifter på 1,15 milliarder dollars til forskning og udvikling i samme periode.

Hos de kinesiske elbilproducenter er der specielt stort fokus på software i bilerne, hvilket omfatter førerassistance, underholdning i bilen og sikkerhedsfunktioner.

Se også: Test og bedømmelser af nyeste elbiler i Danmark

Vil kinesiske elbilmærker dominere markedet?

Tesla Model Y er stadig den mest solgte elbil i verden, men kinesiske elbilproducenter og deres elbiler dominerer på det kinesiske marked. I Europa ser det stadig noget anderledes ud, hvor kun én kinesiske elbil kommer i top 10 mest solgte.

Europæiske forbrugere er stadig tilbageholdende med at købe elbiler fra kinesiske producenter. Men det bliver sværere og sværere, efterhånden som nye og billigere modeller kommer til, hvor vestlige producenter ikke har alternativer på markedet endnu.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Bedste ladeboks til hjemmet
De 5 bedste elbiler til familien