Nyt elbilbatteri forlænger rækkevidden med 80 %

Nyt revolutionerende batteri til elbiler kan forlænge rækkevidden med op til 80%. Batteriet er udviklet i samarbejde med Mercedes.

Nyt elbilbatteri forlænger rækkevidden med 80 %

Elbiler fra Mercedes-Benz vil kunne opnå en ekstremt lang rækkevidde med det nyudviklede solid-state batteri fra Factorial.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

1.000 km rækkevidde på en opladning

En rækkevidde på hele 1.000 km i elbilen? Det kan blive muligt, når det nye batteri fra Factorial sidder i de første elbiler fra Mercedes-Benz, Hyundai eller bilmærker under Stellantis paraplyen.

Factorial er “på forkant” med solid state-batteriteknologi til elbiler, lyder det i en pressemeddelelse. Den amerikanske virksomhed hævder, at deres teknologi vil forlænge elbilernes rækkevidde, øge sikkerheden og reducere omkostningerne sammenlignet med, hvad der findes på markedet i dag.

Mercedes var blandt flere bilproducenter, herunder Hyundai og Stellantis, som investerede i Factorials fundraising på 200 millioner dollars i 2022. Tirsdag introducerede Factorial sit seneste gennembrud, Solstice, og det nye solid-state elbilbatteri blev udviklet sammen med Mercedes til at drive deres næste generation af elektriske modeller.

Battericellen har en energitæthed på 450 Wh/kg hævder Factorial, og vil kunne forlænge elbilers rækkevidde med op til 80%. Den vil også drastisk reducere vægten af elbiler for at opnå endnu højere effektivitet. Factorials mål er mere end 1.000 kilometers rækkevidde.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

Solid-state batterier lige på trapperne

Det tyder på, at der sker store spring i udviklingen af solid-state batterier. Toyota har fået grønt lys til udviklingen af solid-state i hjemlandet og store batteriproducenter som CATL, Samsung og LG har også fart på udviklingen. SAIC påstår, at de allerede til næste år er klar med en elbil med solid-state batteri i en MG.

Samtidig sker der også en stor udvikling i LFP-batterier, der får længere rækkevidde og hurtigere opladning. På trods af denne spændende udviklingen skal man som bilkøber dog ikke forvente, at elbilmodeller med disse nye batterier lander i Danmark lige forløbig.

Er du bekymret for at købe elbil med den hurtige udvikling i tankerne? Så skal du overveje at lease elbil, hvilket der også er andre fordele ved.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje