Elbilmærket NIO åbner flere batteriskiftestationer i Norden

Den kinesiske elbilproducent NIO udvider nu med flere batteriskiftestationer i Norden. Senere i år forventes de første Power Swap-stationer at åbne i Danmark.

Den kinesiske elbilproducent NIO har sat kurs mod Danmark og vil åbne deres første showroom herhjemme senere i år. Mens vi venter på at det sker, kan vi føles med i udviklingen her i Norden, hvor bilmærket nu åbner endnu flere af deres smarte batteriskiftestationer.

Læs også: Seneste nyheder om elbiler

Nu åbnes endnu tre batteriskiftestationer til elbiler

Tidligere i år kunne NIO fejre åbningen af den første batteriskiftestation uden for hjemlandet. Denne station blev åbnet i Lier, lidt udenfor Oslo, hvor den stod klar til at skifte batterier på NIO-elbiler på under 5 minutter.

NIO har dog tidligere afsløret, at de i løbet af 2022 har planer om at åbne 20 batteriskiftestationer i Norden. Og nu er der altså nyt på den front, for endnu tre er kommet til. NIO har netop åbnet to nye Power Swap-stationer i Bergen og Vestby.

I april fejrede NIO åbningen af batteriskiftestationer nummer 900. I 2022 skal der åbnes yderligere 400 stationer til udskiftning batterier i elbiler på et globalt plan.

Et fuldt opladt elbilbatteri på rekordtid

Der er flere fordele ved disse batteriskiftestationer, som også verdens største batteriproducent CATL, nu kan se en fremtid i. Den største fordel er, at man kan gå fra en tomt elbilbatteri til et fuldt opladt på under 5 minutter. Det svarer lidt til, at man kører bilen i en vaskehal. Se hvordan det fungerer i videoen herover.

Der sidder 13 batterier i en Power Swap-station, hvor der i teorien kan foretages 240 batteriskift på et døgn. Udover at batterierne bliver opladt i batteriskiftestationen, bliver de samtidig testet for fejl og slitage.

Man kan på NIOs batteriskiftestationer vælge mellem forskellige størrelser af batterier. Lige nu er der 75 og 100 kWh-batterier og senere hen kommer der 150 kWh til.

Leasing af bil og bilbatteri

Hos NIO kan man vælge at lease både elbil og batteri. Leaser man et batteri hos NIO, inkluderer det skifte på batteriskiftestationer. Prisen på leasing af et batteri vil skifte, alt efter om man vælger et lille eller stort batteri.

NIO kommer til Danmark i 2022

NIO, og deres batteriskiftestationer, kommer til Danmark i år. Ligesom med konkurrenten XPENG kan vi forvente et showroom i en dansk storby, sandsynligvis i København. NIO forventes i første omgang at bringe SUV’en ES8 og sedanen ET7 til Danmark – og muligvis også den nye flotte ET5, som vil passe perfekt her i Norden.

Se også: Test af elbiler