NIOs første batteriskiftestation er åbnet i Slagelse

Elbilproducenten NIO har indviet sin første batteriskiftestation i Danmark. Her kan NIO-ejere få udskiftet bilens batteri i løbet af bare fem minutter.

NIOs første batteriskiftestation er åbnet i Slagelse

Under stor mediebevågenhed kunne den kinesiske elbilproducent NIO onsdag løfte sløret for sin første batteriskiftestation i Danmark. Her kan NIOs elbiler få foretaget hurtige batteriudskiftninger som alternativ til traditionel opladning.

Den første demonstration af den nye batteriskiftestation på Idagårdsvej i Slagelse var dog ikke helt uden startvanskeligheder. Til trods for, at batteriudskiftningen tilsyneladende var foregået ganske problemfrit tidligere på dagen, nægtede bilen – den nye EL7 – at bakke automatisk ind i stationen, der til forveksling ligner en stor vaskehal.

Læs også: Nio EL7: Nu kan super-SUV’en købes i Danmark

Udskifter bilens batteri på fem minutter

Efter 10 minutters fejlsøgning lykkedes det, og med et par tryk på bilens infotainmentsystem kan man vælge, hvilken batterikapacitet man ønsker at skifte til i den pågældende batteriskiftestation.

Når bilen holder i den afmærkede parkeringsbås, aktiverer man batteriskifteprocessen fra bilens skærm. Herefter bakker bilen selv op på rampen og placerer sig korrekt, så den robotstyrede mekanik helt selv kan skrue den eksisterende batteripakke af, fjerne den og skifte den ud med en ny. En ny batteripakke er opladet til 90 procent for at forlænge batteriernes levetid. Den gamle batteripakke sættes automatisk til opladning i batteriskiftestationens batterilager og vil senere være klar til brug i en anden NIO-elbil.

Se også: Sådan sammenligner vi leasingtilbud på elbiler

To gratis batteriskift om måneden

I alt kan batteriskiftestationen foretage lidt over 300 batteriskift om dagen, og hvert batteriskift tager omkring fem minutter. NIO tilbyder to gratis batteriskift om måneden til dem, der abonnerer på batteriet. Hos NIO er det nemlig muligt at købe bilen uden batteri. I stedet kan et 75 kWh batteri lejes for 1.299 kroner per måned og et 100 kWh batteri lejes for 2.199 kroner per måned.

Det er som alternativ til at købe batterierne for henholdsvis 93.000 kroner (75 kWh) og 168.000 kroner (100 kWh) – og ejer man batteriet, er batteriskift af gode grunde ikke muligt.

Læs også: Test og anmeldelse af NIO ET7

Ikke den første batteriskiftestation i Danmark

NIO kan ikke bryste sig af at stå bag Danmarks første batteriskiftestation. Den californiske virksomhed Better Place, der opererede fra Israel, havde i 2012 17 batteriskiftestationer i Danmark. Året efter gik virksomheden dog konkurs.

I 2012 så bilmarkedet også væsentligt anderledes ud. Da blev der kun solgt 527 eldrevne biler. Siden er elbilmarkedet eksploderet, og teknologien har udviklet sig enormt de seneste 10 år. Derfor tror NIO også på, at batteriskiftestationer er fremtiden, og producenten håber på at kunne åbne 5-6 nye batteriskiftestationer i Danmark i løbet af i år.

I hjemlandet Kina går det i hvert fald forrygende. Her driver NIO omkring 1.300 batteriskiftestationer,

Se også: Nyheder om elbiler