Nissan og Honda kan gå sammen om elbiler

Nissan og Honda bekræfter, at de er i snak om et strategisk partnerskab, der skal forbedre deres konkurrenceevne på elbiler.

Nissan og Honda kan gå sammen om elbiler

Alle sejl skal sættes ind, hvis man som bilproducent skal kunne overleve på fremtidens elbilmarked. For at have de bedste chancer for at opnå succes, kan de to japanske bilmærker Nissan og Honda vælge at slå pjalterne sammen.

Se også: Se priser, test og specifikationer på elbiler

Skal kunne modstå kinesiske elbilproducenter

Der bliver holdt nøje øje med udviklingen af elbiler i Kina, der er i højeste gear. De veletablerede bilmærker er udmærket klar over, at de kinesiske bilproducenter bliver en større og større konkurrent – specielt giganten BYD, som har mere end 36 procent af markedet for elektriske biler.

Det er langt fra alle bilmærkerne, der vi kunne klare sig i fremtiden. Det ved de godt, og derfor begynder flere af dem at kigge efter allierede i branchen, hvilket kan fremme udviklingen af nye elbiler og gøre det muligt at opnå stordriftsfordele.

I Japan overvejer Nissan og Honda angiveligt et partnerskab. Mitsubishi Motors ser også ud til, at kunne blive en del af denne aftale.

Honda og Nissan blev i marts enige om at samarbejde om deres elbilforretninger, og i august uddybede de deres bånd og blev enige om at arbejde sammen om batterier og anden teknologi.

Enhver aftale vil sandsynligvis komme under intens politisk kontrol i Japan, da den kan føre til store jobnedskæringer. Nissan vil sandsynligvis også stå over for at skulle afvikle sin alliance med den franske bilproducent Renault.

I Kina, som er verdens største bilmarked, er elbilerne i en kraftig vækst med 70 procent af nybilsalget. De udenlandske bilproducenter, lige bortset fra Tesla, kan ikke længere hamle op med de kinesiske mærker.

De kinesiske bilmærker oplever stor succes med deres elektriske biler i hjemlandet.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Fælles elektrisk platform og drivlinje

Men hvad kan man forvente sig af et sådan samarbejde? Honda og Nissan vil ikke lave nye bilmodeller sammen, men derimod udvikle hardware til bilerne sammen.

Det betyder, at et samarbejde kan handle om udvikling af en fælles drivlinje, fælles indkøb af batterier og udvikling af en fælles platform til elbiler.

På den måde kan de to bilproducenter forkorte udviklingen af nye elbilmodeller, skære ned på omkostningerne og ikke mindst bygge bedre elbiler.

Se også: Fremtidige elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
De billigste elbiler på vejene
Den bedste og billigste elbilforsikring
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den