Ny elbil har verdens hurtigste opladning

Sløret er netop blevet løftet for en ny udgave af Zeekr 007, der byder ind med imponerende specifikationer, heriblandt verdens hurtigste opladning.

Ny elbil har verdens hurtigste opladning

Elbiler som Kia EV6, Hyundai Ioniq 5 og 6, Porsche Taycan og Xpeng G9 og G6 lader ekstremt hurtigt, men sammenlignet med den nye Zeekr 007 er de langsomme.

Se også: Bedømmelse, pris og leasingpris på populære elbiler

Ny Zeekr 007 lader op på 10 minutter

Zeekr har lanceret en opdateret 2025-udgave af Zeekr 007, deres elektriske sedan, der skubber grænserne for hurtig opladning. Det særlige ved den nye model er et nyt batteri.

I den nye 007 finder man anden generation af virksomhedens såkaldte Golden Battery, et LFP-batteri udviklet af Zeekr, som leverer en imponerende opladningshastighed. Med det nye batteri på 75 kWh lader bilen fra 10 % til 80 % på kun 10,5 minutter, hvilket gør det til den hurtigst opladende elbil på markedet, der indtil nu har været domineret af Porsche Taycan.

På trods af den hurtige opladning skulle holdbarheden absolut intet fejle. Det nye batteri er blevet udsat for nogle af de mest ekstreme tests, herunder at blive kastet ind i en brand på 1000 °C, for at sikre dets modstandsdygtighed og sikkerhed.

Dog imponerer Zeekr 007 ikke blot med ladehastighed. Alle versioner har en imponerende acceleration, hvor den baghjulstrukne model når fra 0 til 100 km/t på blot 5 sekunder, og den firehjulstrukne performance-version gør det samme på kun 2,84 sekunder.

Se også: Test af elbilers ladetid og ladehastighed i virkeligheden

Se også: Nye elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026

Kommer Zeekr til Danmark?

Zeekr har tidligere afsløret, at de har planer om at lancere deres elbiler i Danmark, men er angiveligt blevet forsinket i processen. Zeekr har leveret de første biler i Europa og forventes at åbne i Danmark senere i 2024.

Vi ved dog endnu ikke, hvornår Zeekr forventer at åbne op i Danmark. Zeekr undersøger også, om produktion i Europa ikke vil give god mening.

Se også: De bedste og dyreste elbiler i Danmark