Nye og kommende billigere elbiler i Danmark

Synes du også elbiler er alt for dyre? 2023 kommer til at byde på masser af nye elbiler, hvor vi også vi se billigere modeller introduceret.

Nye og kommende billigere elbiler i Danmark

Synes du også elbilerne er alt for dyre, er der spændende nyheder på vej. Her tager vi et kig på de nye og kommende billigere elbiler.

Der er lys for enden af tunnelen, hvis du ønsker dig en elbil, men synes de lige nu er alt for dyre. Der begynder efterhånden at dukke flere billigere elbiler op, der forhåbentlig kan sætte endnu mere fut i den grønne omstilling af vejtransporten i Danmark. Se nye og kommende billigere elbiler, der kommer til Danmark nedenfor.

Se også: Læs alt om forsikring af elbil

De prisvenlige elbiler er så småt på vej

MG4 Electric

En af de mest interessante nye elbiler i Danmark er hatchback’en MG4 Electric. MG4 Electric har en rækkevidde på op til 435 kilometer (WLTP), udmærket med plads og kommer med hele 7 års garanti.

MG4 Electric kan allerede nu bestilles i Luxury-udgaven, der er den dyreste. Denne koster fra 284.999 kroner. Senere hen kommer en billigere Nordic Edition med en lavere pris fra 250.000 kroner.

MG4 Electric Nordic Edition
MG4 Electric i Nordic Edition

Se også: Test og anmeldelse af MG5 Electric

BYD Atto 2

BYD er en af de nyere bilproducenter, der er kommet til Danmark. BYD lover elbiler i høj kvalitet til en lavere pris. Det er endnu ikke officielt, men deres lille Atto 2 kunne sandsynligvis komme hertil. Den er en kompakt hatchback med 5 siddepladser på størrelse med en Volkswagen ID.3. BYD Atto 2 har en rækkevidde på 400 kilometer (NEDC).

Der er endnu ikke en pris på BYD Atto 2.

BYD Dolphin
BYD Atto 2 / Dolphin

Se også: Seneste nyheder om elbiler

BYD Atto 3

BYDs Atto 3 er en kompakt elektrisk SUV med 5 siddepladser og god plads. Størrelsesmæssigt svarer Atto 3 til en Volkswagen ID.4. Den har 204 hk og en rækkevidde på op til 420 kilometer (WLTP).

Den er allerede tilgængelig i Danmark. BYD Atto 3 koster fra 329.995 kroner.

BYD Atto 3
BYD Atto 3

Læs også: Se de danske priser på BYD Tang, Atto 3 og Han

Cupra Born (opdateret model)

I år forventes også en opdateret udgave af Cupra Born, der er baseret på Volkswagens ID.3, men med et mere aggressivt udseeende. Der er ikke mange informationer om den nye Born endnu, men den er flere gange fanget på spionfotos i en testudgave.e

Cupra el-Born
Cupra Born

Se også: Derfor har vi fokus på de billigste elbiler til familien

Citroën Ami

2023 vil også byde på den lille Citroën Ami elbil. Dette er en mikro-elbil, der måske minder mere om en scooter end en bil. Men der er dog plads til to personer i den og man kan sandsynligvis altid finde en parkeringsplads til den i København. Citroën Ami kører op til 70 kilometer på en opladning og kører op til 45 km/t.

Citroën Ami koster fra 80.000 kroner

Citroën Ami
Citroën Ami

Volkswagen ID.3 (opdateret model)

Volkswagen er på vej med en opdateret udgave af den populære ID.3. Den originale ID.3 blev lanceret i 2019 og den trænger derfor til en overhaling. Der er endnu ikke mange informationer om den nye ID.3, der forventes at blive lanceret til foråret. Det ved vi er, at den får nyt design, bedre infotainmentssystem og kommer muligvis en en GTX-version.

Den nye ID.3 kommer i 2023.

Læs også: Ny Volkswagen ID.3 på vej få det første indtryk

Smart #1

Det er endnu ikke officielt, men Smart kunne tage deres nye #1 med til Danmark. Det er en meget interessant elbil, der er bygget på Geelys nye platform til elbiler. Smart #1 er en mini-SUV/crossover med en rækkevidde på op til 440 kilometer, 150 kW DC-opladning og et mindre bagagerum på 273 liter. Smart #1 er allerede kommet til Norge, Sverige, Tyskland og England, så mon ikke også den kommer til Danmark.

Smart #1
Smart #1, som Volvo EX30 forventes baseret på.

Volvo EX30

Hvor billig Volvo EX30 bliver ved vi endnu ikke, men den ser ud til at blive en meget lovende lille elbil (der muligvis vil kunne købes på abonnement. EX30 er baseret på ovenstående elbil, Smart #1, og vi kender endnu ikke til Volvos planer med den. Vi ved dog, at den bliver lanceret den 15. juni, hvor vi selvfølgelig vil vide meget mere om den.

Volvo EX30
Her er et gæt på, hvordan Volvo EX30 vil se ud.

Læs også: Lille og billig(re) Volvo EX30 lanceres 15. juni

Ora Funky Cat

Ora Funky Cat, eller 300 Pro, er endnu en spændende ny lille elbil. Funky Cat er en kompakt elektrisk hatchback, der beskrives som en lille familiebil og en bybil. Den har en rækkevidde på op til 420 kilometer, 70 kW DC-opladning og får topkarakter i crashtest hos Euro NCAP.

I sverige koster Ora 300 Pro fra 414.900 kroner (direkte omregnet 277.636 kroner).

Ora 300 Pro Funky Cat
Ora 300 Pro Funky Cat

Se også: Alle kommende elbiler i Danmark