OK opsætter lynladere ved Elgiganten-butikker

OK vil i samarbejde med eletronikkæden opsætte hurtig- og lynladere til elbiler ved Elgigantens butikker landet over. De første ladestik kommer i 2024.

OK opsætter lynladere ved Elgiganten-butikker

Det bliver i 2024 muligt at oplade elbilen, mens man shopper elektronik i Elgigantens butikker. I samarbejde med OK opsættes der både hurtig- og lynladere ved butikkerne. Se liste over kommende ladestandere ved Elgiganten-butikker og pris på opladning.

Se også: Guide til bedste og billigste ladeløsning til elbil

146 ladestik opsættes ved Elgiganten-butikker

Fra starten af næste vil man kunne oplade elbilen, når der handles elektroniske gadgets i en elgiganten-butik. Elgiganten har valgt OK som deres leverandør af ladestandere, som fra starten af 2024 og til slutningen af 2025 skal opsættes hurtig- og lynladestandere ved Elgigantens butikker landet over.

Der skal opsættes 73 hurtig – og lynladestandere svarende til 146 ladestik. Disse bliver fordelt på 30 forskellige Elgiganten butikker.

De hurtige ladestandere leverer op til 90 kW, mens lynladerne giver op til 240 kW.

Se også: Stem på din favorit-elbil

Der kommer endnu flere ladestandere

Elgiganten og OK har dog planer om, at der skal endnu flere ladestik op ved butikkerne.

“I første omgang lægger vi ud med at etablere standere ved 30 af vores i alt 46 varehuse. Et projekt der startes op i disse dage, og som vil strække sig til udgangen af 2025. Men i takt med åbning af nye varehuse, vil ladestandere helt naturligt blive indtænkt, og vi kigger derfor ind i yderligere og løbende etableringer ud over de 30 lokationer, som aftalen allerede dækker,” siger Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten.

Med ladestandere på vej ved Elgigantens butikker og på andre lokationer, for OK at have et ladenetværk bestående af flere end 4000 ladepunkter i Danmark i 2025 fordelt på lyn-, hurtig-, og normalladere.

Se også: Sammenlign alle elbiler

Hvor finder man ladestander ved Elgiganten?

Den første ladestander ved Elgiganten er klar til brug i starten af 2024. Den opsættes ved Elgigantens nye butik i Grenå. Herunder giver vi det fulde overblik over de kommende ladestandere.

Lokation Antal hurtigladere (90 kW) Antal lynladere (240 kW)
Grenaa 1 0
Frederikshavn 1 0
Esbjerg 2 1
Tilst 3 2
Holstebro 2 2
Glostrup 2 2
Slagelse 2 1
Randers 2 1
Holbæk 2 1
Herning 2 1
Vejle 2 1
Odense 2 1
Aarhus N 2 1
Aalborg SV 3 0
Roskilde 3 0
Køge 3 0
Sønderborg 3 0
Silkeborg 3 0
Hillerød 2 0
Kolding 2 0
Hjørring 2 0
Viborg 2 0
Svendborg 2 0
Ringsted 2 0
Næstved 2 0
Kalundborg 2 0
Taastrup 2 0
Fredericia 2 0
Haderslev 1 0
Thisted 1 0
I alt 62 14

Hvad koster opladning af elbil ved Elgiganten?

Hvad bliver prisen per kWh, når elbilen skal lades op ved Elgiganten? Vi forventer, at disse bliver som OKs nuværende ladepriser.

OK tager lige nu 2,99 kroner per kWh for opladning hurtigladere og 3,99 per kWh ved lynladere. Konkurrencen på lademarkedet intensiveres, og det er slet ikke umligt, at disse priser vil falde inden 2024.

Se også: Find bedste forsikring til elbiler hos If