Opel finder genvej til billig stor familiebil
Opel overvejer angiveligt, om de skal bruge Leapmotor B10 som genvej til en prisbillig, stor SUV.
Flere bilmærker behøver hjælp fra kinesiske producenter, for at kunne opnå lave priser – læs hvad rygterne om Opel handler om.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Opel kan få billig elbil via kinesiske Leapmotor
Opel overvejer ifølge flere medier at tage Leapmotor B10 ind som en prisvenlig SUV i mellemklassen, som en rebranded Opel for at undgå høje udviklingsomkostninger.
Leapmotor B10 er en 4,52 meter lang rummelig SUV udviklet i Kina, som netop er blevet sat til salg i Danmark, hvor den koster under 200.000 kr., og dermed udfordre de mest populære elbiler i Danmark på pris – det er for eksempel en konkurrent som Skoda Elroq, hvor der i forhold til den er barberet 50.000 kr. af prisen, og så er Leapmotor B10 endda bedre udstyret i basismodellen.
Ved at benytte Leapmotor B10 kan Opel opnå lavere udviklings- og produktionsomkostninger, og dertil hurtigere få en model som Leapmotor B10 ud på markedet, hvor den vil forsøge at slå konkurrenterne på mere plads til prisen.
Bag salget i EU står Leapmotor International, et joint venture hvor Stelntis ejer 51 % og Leapmotor 49 %. Fra næste år skal Leapmotor B10 efter planen også bygges i Europa på Stellantis’ fabrik i Zaragoza side om side med bl.a. Peugeot 208 og Opel Corsa.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Bilmærker får hjælp af kinesiske producenter
Det er langt fra første gang, at de traditionelle bilproducenter rækker ud til kinesiske partnere for at kunne tilbyde billigere elbiler. Årsagen er enkel: De kan ikke selv fremstille elbiler til de lave omkostninger, som fabrikkerne i Kina kan. Og hvis man vil være konkurrencedygtig, kræver det skarpe priser.
Konsekvensen er, at en elbil med et velkendt mærke som tyske Opel eller japanske Mazda i nogle tilfælde i praksis kan være en kinesiskudviklet model med et europæisk eller japansk logo på.
Se også: Hvilke elbiler er bedst i test?
Perspektivering
Hvilke elbiler er produceret i Europa? Her kan du se alle elbiler, der er produceret i Europa.
Vi anbefaler:
Priser på Danmarks billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den