Peugeot afslører ny e-208 GTi ved Le Mans 2025

Peugeot gør klar til at afsløre en sporty udgave af Peugeot e-208 med det velkendte GTi-navn. Elbilen ventes at dele teknik med blandt andet Alfa Romeo Junior Veloce.

Peugeot afslører ny e-208 GTi ved Le Mans 2025

41 efter lanceringen af Peugeots første GTi-bil, Peugeot 208 GTi, gør Peugeot klar til lanceringen af en ny Peugeot 208 GTi – denne gang som elbil.

Fredag den 13. juni kl. 14:15 afslører Peugeot en ny Peugeot e-208 GTi i forbindelse med Le Mans 2025. Det bliver den første GTi-model som elbil fra bilmærket, og ligesom tidligere vil der være fokus på høj køreglæde, ekstra performance og et mere sportsligt udtryk.

Vi forventer, at Peugeot e-208 GTi kommer til at dele teknik med Abarth 600e, Alfa Romeo Junior Veloce og den kommende Opel Mokka-e GSE, som er lignende elbiler fra Stellantis-koncernen.

Det er derfor sandsynligt, at Peugeot e-208 GTi kommer med en elmotor med forhjulstræk, der yder 207 kW (281 hk), har et drejningsmoment på 345 Nm, en acceleration fra 0-100 km/t omkring eller lige under 6 sekunder og en tophastighed omkring 200 km/t.

Om den kommende Peugeot e-208 GTi oplyser Peugeot selv:

”Denne næste generations elektriske hatchback er kompakt, sporty og dynamisk og omdefinerer bykørsel med dristigt design og øjeblikkeligt drejningsmoment. e-208 GTi er konstrueret til smidighed og begejstring og leverer ren køreglæde, mens den forbliver tro mod Peugeots racerånd. Velkommen til den elektriske hot hatch-æra.”

Se også: Alle varianter af Peugeot e-208

Peugeots nye GTi bliver lydløs, lynhurtig, legende

Med lanceringen af Peugeot e-208 GTi genopliver Peugeot sit ikoniske GTi-navn – men nu i elbiler. Det markerer et strategisk skift, hvor klassisk køreglæde og sportslighed kombineres med moderne elbilteknologi. For Peugeot er det en mulighed for at skille sig ud i et elbilmarked præget af elbiler med fokus på komfort – og i stedet tilbyde ren køreglæde og hurtig acceleration i en kompakt elbil.

En Peugeot e-208 GTi kan tilbyde danske bilister en kompakt elbil med sjæl og performance, der passer til både bykørsel og de lidt længere køreture. Elbilen henvender sig til dem, der ønsker en elbil, men som heller ikke vil give afkald på de sjove køreoplevelser bag rattet.

Se også: Se alle elbiler fra Peugeot

Alternativer til Peugeot e-208 GTi

Peugeot e-208 GTi bliver en lille, højtydende elbil, som har flere direkte alternativer:

Vi anbefaler:
Se alle elektriske bybiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027