Polestar 3 bliver billigere og får længere rækkevidde

Polestar introducerer nu en ny variant af SUVen Polestar 3, der med både lavere pris og længere rækkevidde ligner det mest fornuftige køb.

Polestar 3 bliver billigere og får længere rækkevidde

Den største og mest luksuriøse elbil fra Polestar kommer nu i en mere fornuftig udgave. Det er den billigste variant af Polestar 3, men den har den længste rækkevidde.

Se også: Sammenlign elbiler på rækkevidde og kvalitet

50.000 kr. billigere Polestar 3

Polestar udvider sin Polestar 3-serie med en ny Long Range Single Motor-variant, der gør deres elektriske flagskibs-SUV lidt mere overkommelig at få fingrene i.

Den nye model er den billigste i serien med en startpris på 675.000 kr. Den har de samme luksuriøse funktioner, den samme teknologi og det samme design som sin modpart med to motorer, men den er 50.000 kr. billigere.

“Med Long Range Single Motor Polestar 3 tilbyder vi forbrugerne en ny indgang til vores elektriske flagskibs-SUV,” siger Thomas Ingenlath, CEO for Polestar. “Konfigurationen med baghjulstræk passer til vores præstationsfokuserede køredynamik, som får bilen til at skille sig ud i luksus-SUV-sektoren.”

Den nye Polestar 3 Long Range Single Motor kan forudbestilles fra i dag, men leveres først til februar-marts 2025, hvis alt går vel. Bestiller man derimod de andre varianter lander de i oktober-november.

Se også: Se test og anmeldelser af elbiler i Danmark

Polestar 3 er gået i produktion.

Polestar 3 med 650 km rækkevidde

En Polestar 3 med én elmotor kører længere end en med to – sådan er det i de fleste elbiler. Men hvor meget mere rækkevidde får man? Den nye variant kører op til 650 km, hvor Long Range Dual Motor kører op til 628 km.

Man får altså 22 km længere rækkevidde og sparer samtidig 50.000 kr. Men hvad går man glip af?

Man går selvfølgelig glip af den ekstra ydeevne fra nummer to elektriske motor, der trækker forhjulene. Den nye variant yder 220 kW/299 hk og tager 0-100 km/t på 7,8 sekunder, hvor Dual Motor gør det på 5 sekunder.

Som familiebil er dette et fint kompromis, men Polestar 3 er også bygget som en SUV med sportslige køreegenskaber – er det det du går efter, bør du nok alligevel vælge Performance-varianten med 380 kW/517 hk.

Se også: Specifikationer og bedømmelse af Polestar 3

Tør du købe en Polestar?

Spørgsmålet er, om du tør købe så dyr en elbil fra Poletar, der har været i økonomiske problemer og er blevet reddet af et milliardlån? Vores anbefaling er, at du leaser en Polestar 3 og dermed slipper for bekymringer om værditab.

En Polestar 3 koster fra 10.395 kr. per måned i privatleasing. Det er absolut ikke billigt og der er andre spændende alternativer til lavere priser derude.

Se også: Leasingpriser på elbiler

Vi anbefaler:
Kommende elbiler 2024, 2025 og 2026
Danmarks bedste ladeløsning til elbiler