Porsche afslører hemmeligheder i deres elbilteknik

Porsche afslører nu hemmeligheder om deres batteriteknologi, som giver deres elbiler længere rækkevidde end forventet og ekstrem lynopladning.

Porsche afslører hemmeligheder i deres elbilteknik

Porsche løfter nu sløret for, hvordan de giver deres elbiler lang rækkevidde og hurtig opladning, men samtidig gør dem lettere og opnår den velkendte Porsche-køredynamik.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Porsche afslører hemmeligheder om rækkevidde og opladning

Porsche Taycan er en af de sjoveste biler at køre – uden tvivl. Samtidig byder den på imponerende teknologi, der giver den en rækkevidde på knap 700 km, lynopladning på 10-80 procent på 18 minutter, som også er muligt, selv når det er frysende koldt udenfor.

Hvordan gør Porsche det, for lang rækkevidde betyder normalt et stort og tundt batteri, som har en negativ indflydelse på køreegenskaberne? Det er Porsche nu klar til at fortælle lidt om.

Porsche har udviklet et nyt batteri, der indeholder markant mere strøm end forgængeren, men som faktisk vejer mindre. De har skåret næsten 10 kg af vægten, samtidig med at de har pakket mere energi ind i det.

Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark

Et nyt kølesystem er en del af hemmeligheden

En af de største forbedringer sker i batteriets kølesystem. Porsche har udviklet en ny passiv køleløsning, som ikke kræver ekstra pumper eller bevægelige dele. Samtidig er kølepladen blevet kraftigt opgraderet og kan nu lede 10 kW varme væk mod tidligere 6 kW. Det betyder, at batteriet kan håndtere høje temperaturer langt bedre, hvilket er afgørende for hurtig opladning.

Det seneste år har Porsche også arbejdet intensivt på at forbedre batteriets holdbarhed og sikkerhed. Batterierne har været udsat for hurtig opladning i op til halvdelen af alle simulerede ladecyklusser, ekstreme temperaturer op til 100 grader og sidekollisionstests, uden at der opstod deformationer.

Porsche har derudover øget strømkapaciteten inde i batteriet ved at bruge nye, tykkere busbars, som kan føre mere strøm igennem på én gang.

Se også: Alle premium elbiler i Danmark

Porsche Taycan er en ekstremt velkørende elbil.

Fart på opladningen – selv i koldt vejr

Koldt vejr betyder langsom opladning? Ikke hos Porsche, hvor det nye kølesystem, på trods af både kulde og varme, kan bilen lade fra 10 til 80 procent på kun 18 minutter. Normalt skal batteriet være ca. 25 grader, for at lynlade optimalt i en elbil, men med det nye system lynlader Porsche effektivt ved 15 grader.

Alt i alt har Porsche finpudset et af markedets mest imponerende batterisystemer.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Hurtigste opladning i elbil?

Rækkevidden i en elbil er for mange vigtig, men lynopladning er mindst lige så vigtig. Men hvilke elbiler er hurtigst til at lade op? Se overblik over elbiler, der oplader hurtigst.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Se alle elektriske sportsvogne
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027