Porsche på vej med en elektrisk luksus sedan
Indtil videre kaldes den hemmelige Porsche for “Landjet” og er muligvis en del af et lige så hemmeligt “Project Artemis”, som bilmærket Audi arbejder på. Den kommende elbil fra Porsche byder på en rækkevidde på op til 650 kilometer og har masser af siddeplads – og ser godt ud samtidig.
Volkswagen Group er i gang med at udvikle elektriske køretøjer for mærkerne Audi, Bentley og Porsche. Der er allerede sluppet informationer ud om Porsche-modellen, der bliver en luksus sedan med god plads og et slankt udseeende. Udfra de lækkede informationer er ovenstående artikelbillede et koncept af Porsche “Landjet”, som er dens kodenavn. Og ud fra det vi her ser, fejler designet bestemt ikke noget. Her er tale om en lav sedan med en spids næse, en spoiler i taget samt plads til op til syv personer.
Læs også: Nye elbiler, der kommer i 2022
Audi står i spidsen for projektet
Audi er angiveligt det bilmærket, der står i spidsen for udviklingen af Landjet. Den overordnede plan er, at køretøjerne skal have et batteri med høj kapacitet og avanceret teknologi til autonom kørsel. Dette vil gøre det muligt for de kommende luksus elektriske biler at tilbagelægge lange distancer uden at kræve meget af føren. Rækkevidden er angiveligt på omkring 650 km. Marc Lichte, Audi’s designchef, har tidligere beskrevet sit design for køretøjet som “helt anderledes” og sagt, at det “vil være en revolution”.
Audi-varianten ankommer angiveligt i 2024, og Bentley-varianten skulle komme i 2025 eller 2026. Tidspunktet for Porsche er endnu ikke klart.
Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Der er fokus på autonom kørsel
Den oprindelige plan var, at Landjets produktion skulle foregå på Volkswagen Groups fabrik i Hannover i Tyskland. Nogle rapporter tyder på, at Landjet på en eller anden måde er relateret til Project Artemis, som Audi også arbejder på. Målet for dette foretagende er at udvikle et meget automatiseret køretøj ved at udnytte ressourcer fra Volkswagen-koncernen. En del af strategien er at finde nye måder at sælge dette produkt på ud over de traditionelle muligheder for køb eller leasing.
Se også: Nyheder om elbiler