Renault Scenic E-Tech Electric er Car of the Year 2024

Renaults nye elektriske SUV har vundet fornem pris, inden den lander i Danmark. Scenic E-Tech Electric er The Car of the Year 2024.

Renault Scenic E-Tech Electric er Car of the Year 2024

Renault Scenic E-Tech Electric har netop vundet prisen som “The Car of the Year 2024” ved Geneva Motor Show.

Se også: Priser, specifikationer og bedømmelse på elbiler

Renault Scenic Electric er årets bil 2024

Sidste år løb den elektriske Jeep Avenger med titlen, men i år blev det Renaults nye elektrisk familie-SUV, der løb med sejren.

Renault Scenic Electric blev ved årets store Geneva Motor Show bilmesse kåret som “The Car of The Year 2024”.

Renault Scenic E-Tech Electric slog finalisterne BMW 5-serien, BYD Seal, Kia EV9, Peugeot E-3008/3008, Toyota C-HR og Volvo EX30, hvilket er noget af en præstation.

Scenic blev stemt som vinder af en jury bestående af 58 motorjournalister fra 22 lande. Scenic fik en førsteplads med 329 point, og er nu den syvende Renault, der kan smykke sig med titlen.

“At vinde den prestigefyldte ‘The Car of the Year’ pris er en kæmpe ære for alle i Renault Group og for Renault som mærke. Prisen understreger, at vi har taget de rigtige valg ved designet af denne bil. Meget lang rækkevidde, masser af plads, alt sammen under hensyntagen til mindst muligt negativt miljømæssigt aftryk. Ovenpå det skal man lægge bilens køreglæde og teknologiske innovationer, der gør livet ombord endnu bedre. Eksempelvis det nye Solarbay panorama soltag eller den seneste generation af OpenR Link system med integreret Google systemer,” sagde Fabrice Cambolive, administrerende direktør for Renault.

Her på mobilsiden er vi inviteret til at testkøre Renault Scenic E-Tech Electric. Du kan se frem til at læse om vores oplevelser i den lovende elbil.

Se også: De bedste bybiler og familiebiler i Danmark

Renault Scenic E-Tech Electric er Car of the Year 2024

Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025

Renault Scenic Electric lander snart i Danmark

Den nye Renault Scenic Electric vender snart kursen mod Danmark. Renault har løftet hele sløret for den første helt elektriske Scenic, dens specifikationer og danske priser.

Renault Scenic E-Tech Electric koster i Danmark fra 309.990 kroner. Du kan finde alt om priserne på Renault Scenic Electric her.

Renault Scenic er en mellemstor elektrisk SUV med 5 siddepladser og et bagagerum på 545 liter. Kabinen er meget lig Megane Electric, men mere rummelig.

Ligesom i Megane finder man det fremragende infotainmentsystem med Googles Android Automotive, hvor man blandt andet finder Google Maps, Google Assistent og mange andre tjenester samt Googles appbutik.

Scenic Electric har en rækkevidde på op til 625 kilometer. Varianten med det lille batteri tilbyder 22 kW AC-opladning og 130 kW DC-opladning. Med det store batteri får man 22 kW AC-opladning og 150 kW DC-opladning.

Se også: Specifikationer, bedømmelse og pris på Renault Scenic Electric

Vi anbefaler:
Test og anmeldelse af nye elbiler i Danmark
Billigste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste og billigste forsikring til elbil hos If