Den nye Skoda Enyaq er gået i produktion

Den nye, faceliftede Skoda Enyaq er gået i produktion og bliver nu produceret på samme samlebånd som Elroq og Octavia på Skodas fabrik i Tjekkiet.

Den nye Skoda Enyaq er gået i produktion

Den opdaterede udgave af Skoda Enyaq er gået i produktion på Skodas fabrik i Mladá Boleslav i Tjekkiet. Det sker ikke længe efter, at søsterbilen Elroq også gik i produktion på samme fabrik.

Produktionen af den nye Skoda Enyaq sker på samme samlebånd i Hall M13, hvor også Elroq og Octavia produceres. At både fossilbiler og brændstofbiler produceres på samme samlebånd, er unikt. Faktisk er det den eneste fabrik under Volkswagen-koncernen, hvor dette gøres.

Fabrikken i Tjekkiet producerer også NMC-højvoltsbatterierne til MEB-platformen.

”Starten på produktionen af den nye Enyaq-familie er et meget specielt øjeblik for vores produktionsteam. Som Škodas første MEB-baserede model markerede dens forgænger en vigtig milepæl i produktionen og lagde fundamentet til de processer, som vi nyder godt af i dag,” siger Andreas Dick, der er Škoda Autos bestyrelsesmedlem for produktion og logistik.

Vil du se, hvordan produktionen af den nye Skoda Enyaq foregår? Så kom med bag kulisserne og se en interessant video om produktionen på Skodas fabrik.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Skoda Enyaq

Hvad er nyt i Skoda Enyaq?

Skoda Enyaq er den anden bil fra Skoda, som gør brug af producentens nye Modern Solid-designsprog, som ifølge Skoda kombinerer som kombinerer robusthed, funktionalitet og autenticitet. Den nye Skoda Enyaq har også fået et mere aerodynamisk design, men rækkevidden er fortsat op til 575 km.

Den nye Skoda Enyaq fås med enten et 63 kWh NMC-batteri (Enyaq 60) eller et 77 kWh NMC-batteri (Enyaq 85 eller 85x).

Danske købere af den nye Skoda Enyaq har fået oplyst forventede leveringstider i alt fra start april og til start juni, og der lader til at være lidt forsinkelse i leveringen. Hvornår ens nye Skoda Enyaq leveres, afhænger også af variant og udstyr.

Se også: Se alle elbiler fra Skoda i Danmark

Alternativer til ny Skoda Enyaq

Skoda Enyaq er en SUV i mellemklassen, som er det mest populære segment af elbiler. Den er en af de bedste og mest populære familiebiler i Danmark og konkurrerer med andre familievenlige elektriske SUV’er som Renault Scenic E-Tech Electric, Xpeng G6 og Hyundai Ioniq 5. Se de bedste alternativer til Skoda Enyaq.

I tvivl om, hvad forskellen på Skoda Elroq og Enyaq er? Se stor sammenligning af Skoda Elroq og Enyaq.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027