Disse nye elbiler er på vej fra Skoda
Skoda har stor succes med deres elektriske biler, hvor salget i 2021 er blevet tredoblet. I Danmark fik Skodas første elbil premiere i september 2020, der er den rummelige og praktiske SUV Enyaq iV. Forleden løftede Skoda sløret for endnu en elbil og fortalte om kommende biler.
Det lykkedes Skoda at sælge næsten 45.000 elbiler i 2021, men endte altså ikke på Danmarks top 10-liste for elbiler i 2021, der blev domineret af VWs ID.3 og ID.4 og Teslaer. Det er Skodas mål at 50-70 procent af salget i Europa skal være rene elbiler i 2030 – og her er planer om en større udvidelse. Den første elbil var SUV’en Skoda Enyaq iV, hvortil de netop har lanceret coupé-varianten Enyaq Coupé iV. Og nu kan administrerende direktør for Skoda, Thomas Schäfer, løfte sløret for, hvilke elbiler de har på vej.
Se også: Alle elbiler i Danmark
Kommende elbiler fra Skoda
Helelektriske biler repræsenterer omkring 5,6 procent af den samlede Skoda-volumen globalt, hvilket ikke er dårligt i betragtning af, at de kun sælges i Europa. Ligesom resten af bilbranchen har Skoda været ramt af mangel på halvledere og komponenter, men placerer sig alligevel på en flot tredjeplads i Volkswagen-koncernen, efter Volkswagen og Audi.
Skoda oplyser, at de oplever stor meget høj kundeefterspørgsel på Enyaq iV, der blev solgt hele 44.700 af sidste år. Skoda hvilker dog ikke på de elektriske laurbær og har store planer for fremtiden. Sløret er netop blevet løftet for Skoda Enyaq Coupé iV, men hvad er der nu i vente fra bilmærket? Det tager vi et kig på nedenfor.
Nuværende og kommende modeller fra Skoda:
- Skoda Enyaq iV: Første elbil fra Skoda. SUV.
- Skoda Enyaq Coupé iV: Baseret på samme platform som den første Enyaq, men med bedre effektivitet. Derudover markerer dette også første elektriske RS-model fra Skoda.
- En mindre elbil i stil med VW iD.3.
- En minibil baseret på compact MEB-platformen, der skal erstatte Citigo e-iV, der er gået ud af produktion.
- En større 7-personers-elbil, SUV eller MPV, baseret på VWs ID.Buzz.
Udover de officielle nyheder fra Skodas administrerende direktør, går der også rygter om en kommende elektrisk Octavia.
Læs også: Test af elbiler: Disse kørte længst i vinterkulden
Ny platform giver billigere mini-elbiler
Det er ingen hemmelighed at Skoda er langsommere med udrulningen af deres elektriske biler, hvor der ses flere nyheder fra kollegaerne hos VW, SEAT og Cupra. Selvom der gøres brug af de samme platforme, er Schäfer overbevist om, at Skoda kan lave noget unikt med den nye mindre MEB-platform, der skal byde på mindre og billigere elbiler.
“Vi kommer snart med en meddelelse om denne (en mini-elbil), men vær sikker på, at den vil blive adskilt fra vores søstermærker og et smukt koncept, der virkelig passer til Skoda,” sagde Schäfer i et interview.
Se også: Nyheder om elbiler