Nye Skoda Enyaq-varianter: Hurtigere, længere rækkevidde og mere udstyr

Skoda Enyaq 80 og 80x bliver til 85 og 85x og får flere hestekræfter, hurtigere opladning og længere rækkevidde. Nye Laurin & Klement-topudstyrsmodeller er også kommet til.

Nye Skoda Enyaq-varianter: Hurtigere, længere rækkevidde og mere udstyr

Den fjerde mest solgte elbilbilmodel i Danmark, Skoda Enyaq, har fået ændret og udvidet porteføljen af varianter.

Ud går varianterne 80 og 80x, og i stedet kan både Enyaq og Enyaq Coupé nu købes i varianterne 85 og 85x.

Samtidig introducerer Skoda nye Laurin & Klement-topudstyrsvarianter, og Enyaq RS bliver den hurtigste fabriksbil fra Skoda nogensinde.

Se også: Se priser og specifikationer på Skoda Enyaq

Ny drivlinje med bedre ydeevne og rækkevidde

De to nye varianter af Enyaq og Enyaq Coupé, 85 og 85x, har fået en opdateret drivlinje, som giver bedre ydeevne, rækkevidde og opladning.

Skoda Enyaq 85 og Enyaq Coupé 85

Enyaq 85 og Enyaq Coupé 85 har nu 286 hestekræfter (210 kW). Til sammenligning har den nu udgåede 80-variant 204 hestekræfter (150 kW). Med den nye drivlinje accelererer Enyaq og Enyaq Coupé fra 0-100 km/t på 6,9 sekunder i stedet for 8,8 sekunder. Topfarten hedder nu 180 km/t i stedet for 160 km/t.

Selv om batteriet fortsat er på 77 kWh (netto), er rækkevidden nu forøget til 562 km i Enyaq 85 og 570 km i Enyaq Coupé 85.

85-modellen af Enyaq og Enyaq Coupé fås i alle udstyrsvarianter. Enyaq 80 koster 429.995 kroner, hvilket er 9.000 kroner mere den udgåede Enyaq 80. Enyaq Coupé 85 koster 449.995 kroner – samme pris som Enyaq Coupé 80.

Skoda Enyaq 85x og Enyaq Coupé 85x

Også Enyaq 80x og Enyaq Coupé 80x er blevet erstattet af en 85x-variant. I 85x-varianten får man samme forbedringer takket være den opdaterede drivlinje. Motoreffekten er identisk – altså 286 hestekræfter og 210 kW, og accelerationen er på 6,6 sekunder. Også her er topfarten øget til 180 km/t.

Ligesom i 80x-varianten er der firehjulstræk og to elmotorer ombord.

Skoda Enyaq 85x har en rækkevidde på 535 km, mens Enyaq Coupé 85x har en WLTP-rækkevidde på 543 km. Den understøtter nu DC-lynladning med en effekt på 170 kW i stedet for 135 kW i Enyaq 80 og Enyaq 80x. En opladning fra 10 til 80 procent klares dermed på 28 minutter i stedet for 36 minutter.

Enyaq 85x koster 444.995 kroner, mens Enyaq Coupé 85x koster 464.995 kroner. De er blevet henholdsvis 6.000 og 1.000 kroner dyrere.

Se også: Se priser og specifikationer på Skoda Enyaq Coupé

Nye Laurin & Klement-topudstyrsmodeller

Skoda Enyaq er i forvejen en ganske veludstyret bil i Premium- og Sportline-udstyrspakkerne. Men hvis du vil have yderligere udstyr, er der nu mulighed for det. Skoda har nemlig introduceret en ny Laurin & Klement-udstyrsvariant, som kan vælges i modellerne 85 og 85x – både til Enyaq og Enyaq Coupé.

Skoda Enyaq i Laurin & Klement-udstyrsvarianten adskiller sig fra Sportline-udstyrsvarianten med følgende udstyr:

  • Canton Sound System med 12 højtalere i stedet for 8
  • 20” Asterion- alufælge i stedet for 20” Asterion-alufælge
  • 2-eget multifunktionslæderrat med varme og paddles til rekupration
  • Crystal face-frontgrill med 130 lysdioder
  • Kabine: L&K Black Design Selection eller den lyse L&K Shell Design Selection
  • Designelementer på stødfangere i Platinum Grå
  • Krom-look ramme omkring kølergrill
  • Tagræling – sølvfarvet
  • Varme i bagsædets yderste pladser
  • Varme i forrude
  • Ventilation og massage

Enyaq 85 Laurin & Klement koster fra 519.995 kroner, mens Enyaq Coupé 85 Laurin & Klement koster fra 539.995 kroner. Det er 60.000 kroner dyrere end Sportline-udstyrsvarianten.

Enyaq 85x Laurin & Klement koster 544.995 kroner, mens Enyaq Coupe 85x Laurin & Klement koster 564.995 kroner.

Se også: Se også: De bedste elbiler på markedet

Foto: Skoda

Skoda Enyaq RS bliver endnu hurtigere

Skoda har også opdateret de sporty Enyaq RS og Enyaq Coupé RS. De har nu 340 hestekræfter (250 kW) i stedet for 299 hestekræfter (220 kW), og 0-100 klares på 5,5 sekunder i stedet for 6,5 sekunder. Den opdaterede Enyaq RS er dermed den hurtigste fabriksbil fra Skoda nogenlunde. Topfarten er fortsat 180 km/t.

Rækkevidden i Enyaq RS er øget fra 515 til 539 km, og i Enyaq Coupé RS er den øget fra 520 til 545 km.

Priserne er uændrede: Skoda Enyaq RS koster 529.995 kroner, mens Skoda Enyaq Coupé koster 549.995 kroner.