Skoda Epiq afsløret: Mindre og billigere end Elroq

Skoda er snart klar med det mindste og billigste medlem i familien af elbiler: Epiq. Nu har Skoda offentliggjort de første billeder af den færdige Skoda Epiq frem.

Skoda Epiq afsløret: Mindre og billigere end Elroq

Skoda har præsenteret Epiq som en showbil forud for verdenspremieren i foråret 2026 og introduktionen i Danmark i efteråret 2026.

Skoda Epic er en lille elektrisk SUV i bybilklassen, der er bygget på Volkswagen-koncernens MEB Entry-platform ligesom den kommende Volkswagen ID. Polo og Cupra Raval.

Den lille SUV bliver Skodas billigste elbil med en forventet pris på maks. 200.000 kr. – formentlig en tand billigere. Med en længde på 4,1 meter har Epiq plads til fem personer, et bagagerum på 475 liter og en WLTP-rækkevidde på op til 425 km, hvilket gør den både praktisk i hverdagen, ligesom længere ture også godt kan lade sig gære.

Ligesom de større SUV’er, Enyaq og Elroq, anvender den lille Epiq ”Modern Solid”-designsproget, som er kendetegnet ved robuste linjer, minimalistiske flader og fokus på funktionalitet. Derfor er denne showbil, som formentlig ligner den endelige produktionsklar udgave nærmest fuldstændig, også blevet justeret en anelse siden de oprindelige billeder af Epiq fra marts 2024.

Indvendigt er der i Epiq fokus på brugervenlighed og anvendelighed i hverdagen. Her er en minimalistisk kabine, og der er trådløs opladning, betjening af centrale funktioner med fysiske knapper og Simply Clever-opbevaringsløsninger såsom taskekroge, fastgørelsespunkter og skjulte rum under gulvet i bagagerummet.

Skoda Elroq produceres i Spanien, og målet med elbilen er at gøre elbiler tilgængelige for flere danskere.

Artiklen opdateres …