Her kommer der nye Tesla Superchargere i Danmark

Der er del Tesla Superchargere i Danmark, men der er flere på vej. Her giver vi et overblik over Tesla Superchargere, der bygges i Danmark nu.

Her kommer der nye Tesla Superchargere i Danmark

Tesla har næsten 30.000 ladestandere fordelt på 3.254 steder verden rundt, og der bliver hele tiden bygget flere – også i Danmark. Her giver vi et overblik over Tesla Supercharger-ladestationer, der bliver bygget i Danmark.

I Danmark er der lige nu tolv Supercharger-ladestationer, hvor Teslas biler kan oplades hurtigt. Fordelen ved disse Superchargere er netop ladehastigheden, hvor man kan stoppe i 15 minutter til en kop kaffe og være klar til at køre igen. De fleste Teslaer vil efter et sådant kort stop ved en Supercharger have nok strøm til 300 kilometers rækkevidde – alt efter hvilken Supercharger det er.

De fleste Supercharger-ladestationer i Danmark har 150kW-opladning, men der er også enkelte med 250kW, fx ved Circle K i Kirke Såby. Ladestationerne med Superchargere byder på flere standere, oftest mellem 12 og 16 styk. Superchargere er smarte, men der er også langt i mellem dem. Heldigvis er Tesla i gang med at bygge flere, som muligvis også åbnes for andre elbiler i fremtiden. Nedenfor er et overblik over kommende Tesla Superchargere i Danmark.

Læs også: Tesla vil tredoble antallet af Supercharger-ladestandere

Tesla Superchargere på vej i Danmark

  • Aabenraa: Åbner i andet kvartal 2022.
  • Aalborg, indre by: Åbner i første kvartal 2022.
  • København, ved Gothersgade: Åbner i andet kvartal 2022.
  • København, Lyngbyvej: Åbner i andet kvartal 2022.
  • København, Kastrup: Åbner i fjerde kvartal 2022.
  • Esbjerg, Kjersing Ringvej: Åbner i andet kvartal 2022.
  • Hørsholm: Åbner i fjerde kvartal 2021.
  • Kolding: Åbner i fjerde kvartal 2021.
  • Maribo: Åbner i første kvartal 2022.
  • Odense: Åbner i fjerde kvartal 2021.
  • Randers: Åbner i andet kvartal 2022.
  • Thisted: Åbner i første kvartal 2022.
  • Aarhus, indre by: Åbner i første kvartal 2022.

Tesla oplyser at tidspunktet for åbning af disse Superchargere kan ændre sig, og det samme gælder placeringen.

Find Tesla Superchargerei Danmark

Det er let at finde Teslas Superchargere i Danmark. Dette kan man gøre ved at benytte Teslas app eller direkte i bilen. Her finder man udvalget af Superchargere, hvor man samtidig kan se deres output samt om de er ledige. Med Teslas indbyggede rejseplanlægger kan din rute automatisk guide dig forbi Superchargers på vej til din destination.

Læs også: Nyheder om elbiler og selvkørende teknologi

Emnets videre forløb

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. Efterfølgende d. 3/11/2021 publicerede vi en artikel med fokus på Tesla lancerer langt mere effektivt solcelletag – Læs her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Tesla..