Ny og forbedret Tesla Model Y lanceret i Danmark

Tesla har i stilhed opdateret den populære Model Y i Danmark. Bilen får nu en markant bedre skærm og sort himmel, men prisen forbliver den samme.

Ny og forbedret Tesla Model Y lanceret i Danmark

Tesla har netop opdateret deres storsællert, Model Y, i Danmark. SUV’en får nu en række forbedringer i kabinen, som tidligere var forbeholdt de dyrere varianter, og det bedste af det hele er, at priserne ikke har fået et nyk opad.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y

Bedre infotainmentskærm og sort himmel

Danske købere kan nu se frem til en mere moderne oplevelse bag rattet. Infotainmentskærmen er blevet opgraderet fra 15,4 til 16 tommer.

Selvom forskellen i størrelse kan lyde beskeden, er selve skærmpanelet markant forbedret. Den nye skærm har tyndere rammer, højere kontrast og en højere opløsning (QHD) på 2.560 x 1.600 pixel, hvilket giver et skarpere billede end tidligere.

Derudover skifter Tesla den lysegrå loftsbeklædning ud. Fremover leveres alle Model Y-varianter med sort himmel, hvilket giver en mere eksklusiv og hyggelig atmosfære i kabinen – et look, der førhen var forbeholdt Performance-modellerne.

Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark

Samme lave pris

Trods opgraderingerne har Tesla valgt at fastholde priserne. Ifølge Teslas hjemmeside koster en Model Y Standard Range med baghjulstræk stadig fra 299.990 kr., mens Long Range-modellen starter ved 349.990 kr.

Opdateringen er et led i Teslas strategi om at strømline produktionen globalt. Ved at bruge samme skærm og loftsbeklædning på tværs af alle varianter – en øvelse der først blev rullet ud i Kina – mindskes kompleksiteten i fabrikkerne.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Hvad med eksisterende ordrer?

Har du allerede bestilt en Model Y, som endnu ikke er leveret, er der sandsynligvis gode nyheder.

Vi forventer, at eksisterende bestillinger, der endnu ikke er gået i produktion, automatisk bliver opgraderet med de nye forbedringer uden merpris.

Det er dog endnu uklart præcis, hvornår skæringsdatoen ligger, og hvornår de første elbiler med de nye specifikationer lander på dansk asfalt.

Se også: Test af Tesla Model Y – stadig den, de andre skal slå?

Fordele og ulemper ved Tesla

Overvejer du en elbil fra Tesla? Se alle fordele ved Tesla og ulemper ved Tesla.

Se også de bedste alternativer til Tesla Model Y og de bedste alternativer til Tesla Model 3.

Se også flere salgstal for Tesla i Danmark på Mobilsidens side for statistik om elbiler.

Vi anbefaler:
Sammenlign alle elbiler i Danmark
De billigste elbiler i Danmark