Tesla fjerner Yoke-rattet fra Model S og X

Det kunne tyde på, at Tesla endelig indser, at deres Yoke-rat ikke fungerer optimalt. I hvert fald kommer Model S og X nu med almindeligt rat.

Tesla fjerner Yoke-rattet fra Model S og X

Vil du virkelig gerne have et Yoke-rat i din kommende Model S eller Model X, kan det godt lade sig gøre, men som standard er rattet nu rundt i Teslas topmodeller.

Se også: Sammenlign alle elbiler på de danske veje

Yoke fungerer ikke optimalt

Tesla fik tidligere i år travlt med at skifte Yoke-rattet ud som eftermontering i solgte Model S og Model X, der hurtigt måtte melde udsolgt af det runde rat.

Yoke-rattet er uden tvivl flot, giver bilen et futuristisk look og har da også fordele. Men i det store hele fungerer Yoke-rattet ikke særlig godt, og det er nok der, at Tesla endelig har fjernet det.

Tidligere var Yoke standard i en ny Model S eller Model X, men det er slut nu. Nu bliver de to elbiler fra Tesla som standard solgt med rundt rat. Det betyder ikke, at man slipper for berøringsknapper til blinklys og andre funktioner på rattet, men det gør det dog lettere at komme helskindet rundt i en rundkørsel.

På landevej og motor fungerer rattet egentlig rigtig fint, men i skarpe sving, ved parkering og i rundkørsler er det en dårlig løsning.

Læs også: Første indtryk af Tesla Model S Plaid – sådan er topmodellen

Man kan dog stadig godt vælge Yoke-rattet til en Model X eller Model Y, men så vil du virkelig gerne have det, for det koster 1.900 kroner ekstra.

Det runde rat er nu standard i Tesla Model S og X.

Kan et yoke-rat fungere?

Tesla er ikke de eneste, der gerne vil genopfinde bilrattet. Lexus mener også, at et yoke-rat er fremtiden. Til forskel fra Teslas er der dog den forskel, at Lexus benytter en teknologi kaldet “drive by wire”. Steer by wire, som det også kaldes, sender førerens kommandoer fra rattet elektronisk til hjulene og erstatter dermed den konventionelle mekaniske forbindelse mellem rattet og forakslen via ratstammen.

Ved lave hastigheder er følsomheden høj, så selv små ryk på rattet giver en stor drejeradius. Jo hurtigere man kører, jo mere skal der til at dreje rattet. Fra at opnå den maksimale drejeradius til venstre og højre skal rattet kun drejes 150 grader. På den måde undgår man netop det problem, der er med yoke-rattet i Tesla Model S og X.

Se også: Nyheder om elbiler