Ny Tesla Model Y (2025) spottet på vejene – se billeder

Tesla Model Y står foran en stor opdatering og er igen blevet spottet på vejene i camouflage. Se nye spionfotos og renderinger af 2025-udgaven af Tesla Model Y (Juniper).

Ny Tesla Model Y (2025) spottet på vejene – se billeder

Tesla Model Y står til at få en omfattende opdatering i starten af 2025. Ad efterhånden flere omgange er den blevet spottet på vejene både i USA, Kina og Europa, og nu er der dukket nye spionbilleder op, der giver det hidtil bedste indtryk af, hvordan den opdaterede Tesla Model Y med kodenavnet Juniper kommer til at se ud.

2025-modellen bliver den hidtil største overhaling af Model Y. Det ydre design bliver inspireret af Highland-opdateringen af Model 3 og de to nyeste elbiler Cybertruck og Cybercab.

De nye spionfotos, der er dukket op, tyder på, at en officiel afsløring kan være lige om hjørnet.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af ny Tesla Model Y (2025)

Hvad ved vi om den nye Tesla Model Y?

Billederne af Tesla Model Y viser, som vi tidligere har skrevet om flere gange, et opdateret design. Silhuetten er umiddelbart uændret, men foran har den fået nye forlygter med en LED-bjælke i stil med Cybertruck og Cybercab.

Det ses også på spionbillederne, at tågelygterne foran er ændret, ligesom forkofangeren har et helt nyt udtryk, der minder om det i Model 3.

Også bagpå er lygterne ændret. Der bliver anvendt samme baglygter som i den nye Model 3, og som noget nyt er der placeret en bred LED-bjælke mellem baglygterne, så bagende matcher fronten.

På det sociale medie X er der også delt flere videoer af Model Y, der kører på motorvej:

Mediet Carbuyer har skabt to renderinger af 2025-udgaven af Tesla Model Y på baggrund af de seneste spionfotos. Billederne giver et godt indtryk af, hvordan den opdaterede Model Y (2025) kommer til at se ud.

Vi ved endnu ikke meget om kabinen, men forventer, at den får samme opdatering som Model 3. Det inkluderer en opdatering af rattet, så stilken til blinklys, Autopilot og gearskift forsvinder til fordel for trykknapper på rattet og gearskift på venstre side af infotainmentskærmen.

Specifikationerne og varianterne bliver formentlig uændrede:

  • Baghjulstræk til omkring 329.990 kr.
  • Long range med baghjulstræk til omkring 349.990 kr.
  • Long range med firehjulstræk til omkring 389.990 kr.
  • Performance med firehjulstræk til omkring 433.690 kr.

Tesla har formentlig forbedret aerodynamikken i den nye Model Y, så vi forventer samme rækkevidde eller lidt længere rækkevidde. Basisvarianten har i dag en rækkevidde på 455 km, mens Long range med baghjulstræk kan køre 600 km på en opladning.

Se også:  Se alle elbiler fra Tesla i Danmark

Hvornår kommer den nye Tesla Model Y?

Tesla har endnu bekræftet, hvornår Tesla Model Y (2025) kommer. Det forlyder dog, at masseproduktionen går i gang i Kina allerede her i januar.

Det stigende antal spionfotos, der er dukket op de seneste måneder, giver også grund til at tro, at en afsløring er lige om hjørnet. Vi forventer, at Model Y bliver afsløret inden for få uger. De første leveringer af elbilen vil dog formentlig ske først en eller flere måneder efter annonceringen.

Se også: De bedste SUV’er på markedet

Alternativer til Tesla Model Y

Tesla Model Y er den med afstand den mest solgte elbil i Danmark i 2024 med 10.471 solgte eksemplarer. Med en ny opdatering er der udsigt til, at SUV’en kommer til at sælge endnu bedre i 2025 end i 2024.

Det kræver dog, at prisen bliver enten den samme som i dag eller endnu lavere. I dag fås der flere SUV’er på størrelse med Model Y, som er markant billigere og lige så gode som eller bedre end Model Y, der får bedømmelsen 79/100 (god) i test. Gode alternativer til Tesla Model Y er:

Der er også mange andre familievenlige SUV’er i mellemklassen at vælge mellem. Se alle SUV’er i Danmark.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Leasingtilbud på elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser på de billigste elbiler i Danmark