Sådan fikser du kæmpe mangel i Tesla Model 3

Den nye Tesla Model 3 Highland kommer uden stilke til betjening af viskere og blinklys, men det kan du nu selv eftermontere. Se her hvordan.

Sådan fikser du kæmpe mangel i Tesla Model 3

Den nye Tesla Model 3 er en af de bedste elektriske sedaner på markedet, men den har én stor mangel: Stilke bag rattet til betjening af viskere, blinklys, autopilot og mere. Det kan du nu selv eftermontere.

Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark

Montér selv stilke på Tesla Model 3

Overvejer du at købe den nye Tesla Model 3 Highland, eller ejer du den allerede, men du hader knapperne på rattet til blinklys? Nu kan du få de gode gamle stilke tilbage til vinduesviskere, blinklys og fartpilot.

Nogle siger man bare skal vænne sig til dem og andre hader dem. I den nye Model 3 har Tesla sparet de sædvanlige stilke væk, hvor man aktiverer funktioner som blinklys og vinduesviskere. Det er ikke det rigtige sted at spare, hvis du spørger os.

Se også: Sammenlign specifikationer og priser på elbiler

Én ting er at de nye knapper er irriterende, en anden er at det er en usikker løsning. Skal man dreje skarpt eller rundt i en rundkørsel kan det være meget svært at vide, hvilke knap man skal trykke på, for at blinke den rigtige vej. Det betyder, at mange blinker den forkerte vej eller helt dropper at blinke.

De eftermonterede stilke ligner til forveksling dem fra den tidligere Model 3. De ser ud og føles meget tæt på den ægte vare, men feedbacken er angiveligt ikke helt den samme. Desuden er disse stilke placeret lidt længere væk fra rattet – ca. 10 mm.

Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026

Hvad koster de?

Prisen? De eftermonterede stilke koster 7.000 NOK og kan indtil videre kun købes hos Bilkomponenter.no, som dog gerne sender til Danmark. Med fragt vil de koste cirka 4.000 kr.

Til den pris skal man dog selv stå for monteringen. Man kan få Bilkomponenter.no til at klare monteringen, men så kræver det et roadtrip til Kløfta i Norge – en tur på knap syv timer fra København.

Man kan sandsynligvis få et uafhængigt autoværksted til at klare monteringen også.

Se også: Test af Tesla Model 3 Highland

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Køb en elbil uden denne mangel

Du kan dog også blot vælge en elbil, der kommer med de omtalte stilke præinstalleret.

Når det gælder sedaner er der elektriske alternativer til Model 3 som Xpeng P7, BYD Seal, Hyundai Ioniq 6 og Polestar 2.

Se også: Alle elektriske sedaner i Danmark