Tesla kalder ny Roadster “den sidste bil til bilentusiaster”

Der er planlagt en vildt imponerende præsentation og demonstration af Tesla Roadster, når bilmærket løfter sløret for den senere i år.

Tesla kalder ny Roadster “den sidste bil til bilentusiaster”

Tesla vækker igen opmærksomhed om sin længe forsinkede Roadster, der første gang blev vist frem i 2017. Senere i 2025 skulle bilen være klar til at give en vildt imponerende demonstration, fortæller bilmærket.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Tesla Roadster bliver den sidste “driver’s car”

Tesla Roadster skulle have været i produktion i 2020, men er siden blevet udskudt år efter år – og er nu blevet et symbol på Teslas mange ubekræftede løfter.

Den kommende Roadster blev dengang lovet med en rækkevidde på 1.000 km og acceleration fra 0-100 km/t på 1,9 sekunder. Elon Musk kaldte den en “halo-bil”, der skulle give benzinbiler “et slag i ansigtet”, men siden har flere konkurrenter overhalet Tesla med egne elektriske hyperbiler.

Trods forudbetalinger fra kunder på op til 250.000 dollars (1,75 mio. kr.) og løfter om gratis Roadsters til deltagere i et henvisningsprogram, er bilen aldrig blevet leveret – og troværdigheden er under pres.

I weekenden udtalte Teslas ingeniørchef Lars Moravy, at Roadsteren skal blive “den sidste bedste bil til bilentusiaster”, inden selvkørende teknologi tager over. Han henviste til nye teknologidemonstrationer, som ifølge gjorde Elon Musk “begejstret”.

Se også: Rygter, specifikationer og billeder af Tesla Roadster

Tesla Roadster

Dog forholder mange sig skeptiske, da lignende udmeldinger er kommet i årevis uden resultat. Teslas Roadster forbliver en lovet drømmebil, der måske aldrig rammer virkeligheden.

Tesla har dog lovet, at de vil løfte sløret for Roadster senere i år. Vi tvivler dog på, at den vil lyde som imponerende, som den gjorde tilbage i 2017. På den anden side af stillehavet ses en imponerende udvikling på elbilmarkedet, herunder også elektriske super- og hyperbiler. Et eksempel på dette er BYD’s Yangwang U9.

Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Tesla kæmper med efterdønningerne af Elon Musks politiske engagement og offentlige opgør med USA’s præsident Donald Trump, som har skabt massiv kritik og mistillid til ham og bilmærket.

På grund af det er salget af Tesla’er styrtdykket i Europa – og salget i Kina går også den forkerte vej – og der hviler nu et stort pres på bilmærket og den administrerende direktør. Det sidste Tesla har brug for, er en milliondyr sportsvogn – derimod er en mindre elbil under 200.000 kr. langt mere efterspurgt, men den ser ud til at have langt udsigter.

Se seneste statistik for salget af elbiler i Danmark.

Vi anbefaler:
Enkel opladning af elbil med TakeCharge hjemme
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris