Tesla lancerer nye billigere elbiler i 2025
Tesla har alligevel ikke opgivet at lave billigere elbilmodeller. I løbet af 2025 forventes den hidtil billigste Tesla at gå i produktion, afslører seneste regnskab fra den amerikanske elbilproducent.
Se også: Test, bedømmelse og anmeldelse af elbiler
Billigste Tesla lanceres næste år
Egentlig skulle Tesla have droppet at lave billigere elbiler, men nu ser det ud til at være tilbage i deres pipeline. I seneste regnskab skriver Tesla, at de vil lancere mere prisvenlige elbiler i 2025.
“Vi er fortsat i gang med at forberede vores udbud af nye biler – herunder mere prisvenlige modeller – som vi vil begynde at lancere i første halvdel af 2025.”
Rygter om en mindre Tesla, navngivet Model 2, til omkring 200.000 kr. dukkede op sidste år, men blev afværget af Elon Musk, der fortalte at virksomheden i stedet nu satsede på AI og selvkørende teknologi. Tesla har netop løftet sløret for Tesla Robocab
Det er dog stadig meget uklart, hvad der menes med nye billigere elbilmodeller. Er Tesla på vej med en helt ny elbil, som kunne være Model 2, eller er det blot skrabede varianter af Model 3 og Model Y til en lavere pris?
De billigere modeller introduceres og går i produktion i 2025, men en salgsstart samme år er heller ikke garanteret. Derfor kunne de billigere elbiler fra Tesla først være klar i 2026.
Tesla leverede i alt 435.059 elbiler i 3. kvartal 2024, hvor bilafdelingen udgjorde 80 procent af omsætningen. Leveringerne er en fremgang på 6 procent sammenlignet med 3. kvartal 2023. Tesla forventer at opnå en lille vækst i antallet af leverede elbiler i 2024.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026
Hård konkurrence til Tesla
Der er dog ingen tvivl om, at fremtiden for Tesla er mere uklar end nogensinde før. Vil de virkelig satse på robotter og selvkørende biler, går det sandsynligvis ud over udviklingen af nye elbilmodeller.
Og konkurrencen Tesla er oppe mod bliver mere og mere intens, hvor både kinesiske og udvalgte europæiske bilmærker tilbyder og er på vej med meget billigere elbiler. De billigste elbiler koster nu fra 180.000 kr. og forventes næste år at koste ned til 150.000 kr. Til sammenligning koster den billigste elbil fra Tesla 300.000 kr.
Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark
Vi anbefaler:
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark