Tesla Model 2 kan få ekstrem hurtig opladning

Den kommende 200.000 kroners Tesla Model 2 kan overraske med et nyt batteri fra kinesiske CATL, der kan oplades på kun 15 minutter.

Tesla Model 2 kan få ekstrem hurtig opladning

Tesla er i fuld gang med at opsætte de nye hurtigere 4. generation Superchargere rundt omkring i verden. Måske er de ved at gøre klar til, at netop disse ladestandere skal lynoplade den kommende Model 2.

Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark

Tesla Model 2 oplades på kun 15 minutter

Det tyder nemlig på, at Tesla med den kommende Model 2 vil skrue gevaldigt op for ladehastigheden. Informationerne kommer fra verdens største batteriproducent, der leverer batteriet til Model 2.

Ifølge CATL’s administrerende direktør har de et tæt samarbejde med Tesla om battericellerne til Model 2, der giver mulighed for meget hurtigere opladning end de nuværende elbiler fra bilmærket.

Tidligere var der rygter om, at Tesla Model 2 ville komme med et LFP-batteri på 53 kWh. Fordelene ved LFP-batterier er primært, at de er meget billigere at producere – men der er også andre fordele ved LFP. Ulempen er, at LFP-cellerne har en lavere energitæthed.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler i Danmark

Det opvejes dog til en vis grad af, at de uden stor slitage kan oplades fuldt hver gang. Dertil har CATL en M3P-teknologi, der tilføjer mangan for at øger energitætheden med op til 15 % i disse batterier.

Ud over M3P-kemien har CATL allerede teaset for et nyt hurtigopladende LFP-batteri, der er udviklet med en meget bedre ydeevne i koldt vejr. Det er måske dette batteri, som Tesla ønsker at bruge i Model 2.

CATL nævner i beskrivelsen af dette batteri en lynopladning på 10 minutter, men det er som regel fra 20-80%. Så 10-80 på 15 minutter er slet ikke umuligt.

En anden stor fordel ved den nye batteriteknologi er for os her i Norden, at det selv i frostvejr kan oplade meget hurtigt.

Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

Den billigste elbil fra Tesla til dato

På trods af det nye avancerede batteri skulle Tesla kunne holde prisen nede på Model 2, der bliver den billigste model i Teslas sortiment.

Tesla har som mål at kunne sælge Model 2 fra 25.000 dollar, hvor en dansk pris forventes at blive omkring 200.000 kroner.

CATL’s administrerende direktør, Zheng, har sagt, at de sagtens kan hjælpe Tesla med at nå sine mål om lavere produktionsomkostninger for Model 2.

Tesla forventes at være klar med Model 2 i løbet af 2025, hvor den forventes at sende rystelser gennem markedet for billige elbiler.

Se også: Elbiler der kommer til Danmark 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
Bedste ladeløsning til hus med ladeboks
De billigste elbiler i Danmark
Guide til den bedste forsikring af elbiler