Teslas nye version af Autopark fungerer overraskende godt
Tesla har haft en Autopark-funktion i årevis nu, men den har ikke altid fungeret optimalt. Det ser dog ud til, at Teslas seneste version af Autopark er blevet væsentligt forbedret. Dermed er det måske endelig muligt at være sikker på, at din Tesla parkerer ordentligt for dig, uanset hvor du parkerer.
Tesla lancerede i februar en ny version af Autopark i softwareopdateringen 2024.2.11. Her har Tesla annonceret, at den nye version af Autopark vil være i stand til at parkere på både parkeringspladser og på gaden.
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark
Parkering og parallelparkering let som en leg
En bruger på X har for nylig lagt en video op, hvor vedkommende tester den nye Autopark-funktion i sin Tesla. Og det ser ud til at fungere temmelig godt – umiddelbart bedre, end hvad vi har oplevet i de fleste elbiler med parkeringsassistent.
Tesla autopark for vision only non-USS Model Y! At long last! So far I’m pretty impressed. It’s way better than the old autopark.@AndyZeGerman @28delayslater pic.twitter.com/Hi25l7T1XL
— Space Cat 🐈🚀 (@raderje) March 24, 2024
I den nye version af Autopark skal du køre langsomt forbi parkeringsbåsen, hvorefter der dukker et P-ikon op på skærmen. Du skal tilsyneladende bare trykke på P-ikonet, trykke ”Start” og slippe rattet. Så klarer bilen resten – selv om Tesla understreger, at man hele tiden skal være opmærksom og klar til at tage over, hvis der sker noget uforudset.
Dermed er det altså blevet lidt lettere at være Tesla-ejer, når der skal parkeres i byen.
Vi anbefaler:
Sammenlign priser, specifikationer og kvalitet på elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
De billigste elbiler i Danmark
Guide til den bedste forsikring af elbiler