Test, bedømmelse og pris på Cupra Tavascan

Cupra Tavascan er en SUV med masser af plads til familien, god rækkevidde og køreegenskaber til en god pris. Cupra Tavascan får 75 ud af 100 i test.

Test, bedømmelse og pris på Cupra Tavascan

Skal den nye Cupra Tavascan være familiens nye elbil? Læs om fordele, ulemper, dansk pris og den samlede bedømmelse af den her.

Se også: Alle elbiler fra Cupra i Danmark

Kort om Cupra Tavascan

Tilbage i december 2022 afslørede Cupra, at de var på vej med deres første bud på en elektrisk SUV og familiebil. Den nye elbil fik navnet Tavascan og ville blive bilmærkets anden elbil på markedet. Nu er den her.

Tavascan byder på et aggressivt og sportsligt design, der er typisk for Cupra. Det er i kombination med en rummelig kabine med 5 siddepladser og et stort bagagerum på 540 liter.

Capri måler 4.644 x 1.861 x 1.597 mm og er dermed en anelse længere og bredere, men lavere end søsterbilen Volkswagen ID.4, som har samme platform. Akselafstanden på 2.766 mm er lidt kortere end i VW ID.4.

Cupra Tavascan har en rækkevidde på op til 547 kilometer og en opladning fra 10-80 % tager ned til 28 minutter.

Tavascan har op til 250 kW (340 hk) og masser af udstyr, hvoraf noget er ekstraudstyr, som Sennheiser lydsystem med 12 højtalere, Matrix LED-lys, 21 tommer alufælge, sæder i microfiber, 15 tommer infotainmentskærm.

Cupra Tavascan koster i Danmark fra 359.990 kr. og kan privatleases fra 4.495 kr. per måned.

Er Cupra Tavascan en god elbil til familien? Hvad er godt ved den og hvad er skidt? Det kan du snart læse meget mere om her og se alternativer til den.

Se også: Priser, leasing og specifikationer på Cupra Tavascan

Konklusion på test af Cupra Tavascan

Cupra Tavascan er alt i alt i en god elbil med god plads, hvor man får meget for pengene. Cupra Tavascan scorer i test 75 ud af 100, hvilket betyder, at den får den samlede bedømmelse “God”.

Med 75 ud af 100 i score er Tavascan de 11. bedste SUV i prisklassen.

Tavascan er en nydelig bil med et sporty design. Også indvendigt byder Tavascan ind med noget anderledes end konkurrenterne. Kabinen er generelt godt bygget, men man finder også en hel del plastik i en lidt for skuffende kvalitet Til gengæld er Tavascan rigtig godt udstyret og man får meget elbil for pengene. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.

Dertil er Cupra Tavascan en meget sikker bil, hvilket vi vurderer er meget vigtigt i en familiebil. Tavascan får 5 ud af 5 i crashtest og sikkerhedstest hos Euro NCAP.

Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler

Se også: Flere billeder af Cupra Tavascan

Det gode ved Cupra Tavascan

Tavascan er først og fremmest en velkørende bil. Den er mere sporty end ID.4, men på en velafblanceret måde, hvor den stadig er meget komfortabel. Tavascan er dog mere familiecruiser end den er sportsvogn.

Som mange andre elbiler på MEB-platformen er Tavascan en meget rummelig og komfortabel elbil. Der er god plads på bagsædet og sæderne er i god kvalitet. Der er også godt med udstyr, som gør den lange køretur behagelig. Tavacan er også en støjsvag bil – dog ikke den mest støjsvage i prisklassen.

Designet på Cupra Tavascan er anderledes og et friskt pust i et hav af lidt kedelige SUV’er. Den er sporty, aggressiv og fræk at se på. Interiøret er anderledes og modigt, men samtidig også praktisk.

Med en rækkevidde på op til 547 kilometer og lynopladning på ned til 28 minutter er Cupra Tavascan også en god elbil og familiebil på den lange køretur.

Cupra Tavascan har en stor 15 tommer infotainmentskærm med det, der i bund og grund er Volkswagens software – dog med et andet UI. Det er tilpas hurtigt og brugervenligt og understøtter trådløse Android Auto og Apple CarPlay samt OTA-opdateringer.

Cupra giver 5 år eller 100.000 km på en Tavascan. Det er blandt de bedre garantier, men dog ikke bedst.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Dette kunne være bedre ved Cupra Tavascan

Ligesom i Volkswagens ID-serie sidder der touchknapper på rattet i Tavascan – og de kan være ret så frustrerende at bruge. Man lærer at leve med dem, men glad for dem bliver man aldrig.

Tavascan ser meget aggressiv og sportslig ud, men er mere en familiebil. Den er meget langt fra at være en Porsche Macan til den halve pris.

Kvaliteten af kabinen er generelt udmærket, men der er sparet for meget nogle steder. For eksempel dørhåndtagene i plastik, der følger som om de kan knække hvornår det skal være.

Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler

Vi anbefaler:
Den bedste ladeløsning til hjemmet
De billigste elbiler i Danmark
Guide til billigste ladeboks for elbiler