Toyota viser rækkevidde for kommende elbilbatterier
Hos Toyotas arbejdes der hårdt på fremtidens batterier til elbiler, som forventes at blive både billigere og bedre. De vil kun have længere rækkevidde, men også hurtigere opladning. Forskellige kommende batterityper fra 2026 og frem giver Toyota nu specifikationer på.
Se også: Disse elbiler er på vej
Over 1.200 kilometer rækkevidde er fremtiden
Skal man tro Toyota, vil fremtidens elbiler have en rækkevidde over 1.200 kilometer. Der går dog lidt tid, inden denne batteriteknologi er klar.
Inden vi når dertil er Toyota fra 2026 klar med et nyt elbilbatteri, der vil byde på væsentlige forbedringer. Her loves der rækkevidder over 800 kilometer, men det er ikke den eneste forbedring.
Dette batteri vil nemlig have hurtigere opladning (10-80 procent på 20 minutter) samt en 20 procent lavere pris end nuværende lithium-ion batteri, der sidder i Toyotas bZ4X.
Et meget billigere elbilbatteri
På et tidspunkt i 2026-2027 kommer det næste Toyota-batteri, der er af LFP-typen. LFP-batteri har fordele og ulemper i forhold til nuværende lithium-ion batterier. Dette kommende batteri har en mindre kapacitet, og dermed lavere rækkevidde på op til 600 kilometer, men er til gengæld meget billigere.
Det vil ifølge Toyota være hele 40 procent billigere end batterier i bZ4X, hvilket giver den åbenlyse fordel, at elbilerne også kan blive billigere.
Længere rækkevidde og hurtigere opladning
Fra 2027-2028 kommer den næste batteri fra Toyota til deres fremtide elbiler. Her er der tale om et større lithium-ion batteri, der har en rækkevidde på helt op til 1.000 kilometer. Det mest interessant ved dette batteri er dog, at det vil kunne oplades ekstremt hurtigt. Toyota påstår 10-80 procent på kun 20 minutter, og det vil samtidig være 10 procent billigere end batteri i bZ4X.
Første solid-state batteri
I 2027-2028 bliver det rigtig spændende, for her kommer nemlig det første solid-state batteri fra Toyota. Og hvad betyder det så? Det betyder lang rækkevidde, hurtigere opladning og ikke mindst sikrere batteri.
Dette batteri forventes at have en 1000 kilometer rækkevidde og vil kunne oplades fra 10-80 procent på kun 10 minutter.
Senere er Toyota klar med endnu et solid state batteri, der endnu ikke har fået et lanceringsår. Dette batteri skulle give elbilerne en rækkevidde over 1.200 kilometer. Ligesom det andet solid-state batteri forventes dette også at have ekstrem hurtig opladning og højere sikkerhed.
Toyota har tidligere fortalt, at de planlægger at lancere 10 nye elbiler inden 2026.