Toyota øger fokus på elbiler – 10 modeller på vej

Toyota vil have en større bid af kagen på de fuldelektriske biler. Der er 10 nye elbiler på vej, der skal hjælpe på vej mod en opjusteret målsætning.

Toyota øger fokus på elbiler – 10 modeller på vej

Med et større fokus på elbiler og ti nye modeller på vej har Toyota fået som mål, at sælge 1,5 millioner elektriske biler om året inden 2026. Det er en stigning i forhold til 2022, men dog stadig en lille del af deres samlede bilsalg.

Se også: Elbiler med bedste rækkevidde

Toyota vil sælge flere elbiler

Man kan ikke ligefrem kalde Toyota en first mover på de fuldelektriske biler. Mens bilproducenter som Tesla, BMW, Volkswagen, Mercedes-Benz, Volvo, Polestar, Ford, BYD og andre hurtigt kom på markedet med flere rene elbiler, var Toyota noget mere tilbageholdende.

Det undrer stadig, da Toyota tidligt opnåede stor succes med plug-in hybriden Prius, og dermed tidligt fik erfaring med elektriske biler. Men i stedet valgte verdens største bilproducent en såkaldt “go-slow”-strategi, som de stadig forsvarer som det rigtig valg.

Toyotas strategi har betydet, at selskabet er kommet under pres i Kina, verdens største bilmarked, hvor lokale mærker som BYD er gået aggressivt til værks med de batteridrevne elbiler, hvilket har svækket de etablerede udenlandske mærkers dominans.

Man fornemmer dog nu, at Toyota gerne vil have en større bid af kagen på det fuldelektriske marked. Toyota forventer at sælge 11 procent flere elektriske biler, sammenlignet med sidste år.

Toyota bZ4X er på mange måder en god elbil, men rækkevidden matcher ikke konkurrenternes.

Se også: Test af elbiler

Kun 2 procent af Toyotas samlede bilsalg

En dedikeret enhed hos Toyota skal fokusere på den næste generation af batteridrevne elbiler, kendt som BEV Factory, der vil bestå af tre platforme med fokus på køretøjets chassis, elektronik og software.

Målsætningen hos Toyota er nu, at de skal sælge 1,5 millioner elbiler om året inden 2026. Det lyder som ganske mange biler, og det er også en opjustering i forhold til tidligere salg. I sidste regnskabsår var 0,4 procent af Toyotas solgte biler elbiler, hvor målet nu hedder 2 procent.

Herhjemme tilbyder Toyota elbilen bZ4X, som bilmærket har lovet af forbedre via softwareopdatering, efter den fik massiv kritik. Indtil videre er der indregistreret 249 styk bZ4X i Danmark i 2023.

Se også: Find en billig elbilforsikring hos If