Tyske bilproducenter vil overhale Tesla

De store tyske bilproducenter anerkender, at Tesla er førende inden for udviklingen af elbiler - men nu vil de gerne overhale dem indenom.

Tyske bilproducenter vil overhale Tesla

Den tid hvor bilproducenter over hele verden haltede efter Mercedes-Benz, BMW, Audi og Volkswagen, fordi de ikke kunne følge med deres teknologi, design og udvikling, er ved at være slut. I løbet af de seneste år er alle de førnævnte bilproducenter blevet overhalet af elbilproducenten Tesla.

Da den finansielle opdatering fra Tesla forrige uge viste en stigning i salget i forhold til foregående kvartal og et beskedent overskud, sparede hverken Volkswagens og Audis topchefer dog på roserne til Tesla.

For flere år tilbage sagde Volkswagens direktør, Herbert Diess, at VW ville overhale Tesla i 2025: ”Alt, hvad Tesla kan gøre, vi kan overgå”.

At VW endnu ikke nærmer sig dem, nævnte Diess ikke noget om, da han på LinkedIn forleden roste Teslas direktør, Elon Musk, og skrev, at “om 5 til 10 år vil verdens mest værdifulde virksomhed være en virksomhed inden for mobilitet – det kan være Tesla, Apple eller Volkswagen”.

Også Audis direktør, Markus Duesmann, var ude at rose Tesla i forbindelse med den finansielle opdatering, hvor han blandt andet sagde, at Tesla er to år foran alle andre i forhold til teknologi, softwarearkitektur og selvkørende biler.

Læs også: VW har nu Europas største elbil-fabrik

Rivaler vil satse mere på markedet for elbiler

Selvom Tesla endnu ikke er blevet overhalet, tyder meget dog på, at konkurrenterne for alvor er klar til at tage konkurrencen op inden for udviklingen af elbiler.

Eksempelvis kaldte BMW’s bestyrelsesmedlem og udviklingschef, Klaus Fröhlich, for et år siden overgangen til elektrificering for “alt for opreklameret”. I år har BMW gjort det meget klart, at de vil satse mere på elbiler.

Der er ingen tvivl om, at den øgede fokus på og seriøsitet omkring udviklingen og tilgængeligheden af elbilen vil komme os alle til gavn. For hvis andre bilproducenter kan innovere i forhold til elbiler – i stedet for blot at følge med – vinder alle.

Læs også: Apple-bilen kan blive en BMW

Opdateringer af emnet

Emnet er stadig aktuelt. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 15/6/2020 blev historien fulgt op med en vinkel på 29 populære elbilers rækkevidde sammenlignet i test – Historien kan du læse her. Læs også seneste nyt om temaet her..