Volkswagen vil sælge en kvart million elbiler i 2020

Den tyske bilproducent Volkswagen har sat sig et ambitøst mål: Der skal sælges 250.000 elbiler i 2020, hvilket blandt andet de kommende ID Compact og ID Crozz SUV skal sørge for.

Volkswagen vil sælge en kvart million elbiler i 2020

Volkswagen, en af verdens største bilproducenter, har længe haft ambitiøse planer med elbilerne. Siden den første elbil rullede ud fra producentens fabrikker, så er der på et årti blevet solgt en kvart million af dem. I år skrues der gevaldigt op for ambitionerne på baggrund af et voksende marked i USA, Europa og Kina, hvor der forventes 250.000 biler solgt bare i år.

Vi mener, at elbiler er den hurtigste og mest effektive vej til en mere bæredygtig energiplatform. Hvis vi solgte 250.000 biler i løbet af et årti, så sælger vi sandsynligvis de næste 250.000 på et enkelt år. Vi vil opleve salget af elbiler i Europa, USA og Kina hurtigt stiger i 2020.”

Siger Juergen Stackmann, medlem af bestyrelsesrådet for Volkswagen.

Volkswagen har allerede modellerne e-up og e-Golf, men har flere nye modeller på vej, blandt andet ID.3-modellen, som man nu kan komme på venteliste til.

Læs også: Flere Toyota modeller får Android Auto og Apple CarPlay

Volkswagen ID.3
Man kan skrive sig på venteliste til den kommende Volkswagen ID.3. Foto: Volkswagen.

Læs også: BMWs 5 og 7-serie skal også elektrificeres

Nye Volkswagen elbiler i 2020

Volkswagen lancerer en helt ny generation af elektriske køretøjer i 2020, der er baseret på den nye MEB (Modular Electric Drive Matrix Platform). De første modeller på markedet vil være ID Compact og ID Crozz SUV, og så Volkswagens klassiker “rugbrødet” også klar til en relancering i 2022, under navnet ID Buzz.

Derudover forventes Volkswagen at fremvise fire nye SUV’er på Indian Auto Expo i denne uge. Når vi nærmer os 2025 er det bilproducentens målsætning at have præsenteret 30 elbiler på markedet og sælge 2-3 millioner af dem om året.

Læs også: Android Auto runder 100 mio. downloads