Volvo EX60 lanceres i starten af 2026
Den næste elbilmodel fra Volvo lander i starten af 2026 – og der er hos det svenske bilmærke store forventninger til den.
Se også: Alle elbiler fra Volvo i Danmark
Volvo bekræfter, at EX60 kommer i begyndelsen af 2026
Volvo har nu officielt bekræftet, at deres næste elbil, den elektriske SUV Volvo EX60, lanceres i starten af næste år. Den bliver elbilversionen af XC60, der er Volvos mest solgte bil til dato.
EX60 bliver den første model, der bygges på Volvos nye SPA3-platform, som er udviklet specielt til elbiler. Det giver mulighed for mere avanceret teknologi, lavere vægt og bedre effektivitet. Bilen får den samme moderne software som topmodellerne EX90 og ES90 og vil løbende kunne opdateres trådløst.
Modellen får et skandinavisk design og høj sikkerhed, og den vil bruge megacasting-teknologi, som betyder, at store dele af bilen kan støbes som én samlet del. Det gør produktionen billigere og hurtigere.
Den forventes at få nogenlunde samme størrelse som den nuværende XC60, men vil arve designsprog fra Volvo EX30 og EX90 – både det udvendige og indvendige design, skriver Autocar.
Volvo EX60 bliver også den første med Volvos nye avancerede sikkerhedssele, som skal øge sikkerheden. Sikkerhedsselen, som Volvo kalder en multiadaptiv sikkerhedssele, bruger data fra bilens sensorer til at tilpasse sig både passagerens krop og den konkrete trafiksituation, hvilket skal øge beskyttelsen ved ulykker.
Se også: Forventet pris, specifikationer og billeder af Volvo EX60
Volvo EX60 kan gå hen og blive et hit
Volvo EX60 er oplagt til dem, som finder en EX40 for lille og en EX90 for stor og de familier er der sandsynligvis en del af.
Volvo EX60 kan gå hen og blive et hit for Volvo, hvis de rammer rigtig med prisen. Volvo har generelt godt styr på designet, byggekvaliteten og materialer, komforten, køreoplevelsen og ikke mindst infotainmentsystemet i deres elbiler – nu mangler de bare en rummelig SUV til familien til en overkommelig pris.
Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er
Perspektivering
Vi har også store forventninger til Volvo EX60. Men det bliver ikke uden hård konkurrence, for der er nemlig flere skarpe alternativer og nye på vej til EX60.
Her er de mest oplagte alternativer lige nu:
På vej er også en SUV som BMW’s helt nyudviklede iX3, som lanceres senere i år.
Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Test og anmeldelser af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den